Skip to main content

National Geographic+ lanceres nu i Danmark

Pressemeddelelse   •   Jun 13, 2018 10:25 CEST

Nu lanceres on demand-tjenesten National Geographic+ for første gang i Danmark. Det sker takket være en ny aftale mellem FOX Networks Group (FNG) i Norden og YouSee. National Geographic+ bliver en del af YouSees Bland Selv-løsningog lanceres d. 13. juni.

”Vi er meget stolte af lanceringen af National Geographic+ hos YouSee. Det styrker vores i forvejen tætte samarbejde. Gennem distribution af National Geographic+ kan vi nu tilbyde vores unikke dokumentarserier og film for et endnu større publikum på tværs af alle platforme.”, siger Hans van Rijn, VD, FNG Nordics.

National Geographic+ er den seneste produktlancering fra Fox Networks Group (FNG) Europa og Afrika. National Geographic+ giver seerne eksklusiv adgang til National Geographics store katalog af spændende titler og lanceres nu for første gang i Danmark.

”Vores medievaner ændrer sig, og vi skelner ikke længere mellem flow-tv og streamet indhold. Vi kan se, at mange af vores kunder allerede har valgt alle tre tv-kanaler fra National Geographic, og derfor er vi begejstrede for at kunne tilbyde både dem og andre interesserede streamingtjenesten National Geographic+, hvor de får langt mere indhold, end hvis de kun havde tv-kanalerne. Det gør det bl.a. muligt for dem at se dokumentarprogrammer om vores historie, natur og univers udvalgt efter temaer – ikke sendetidspunkt. Det tror jeg, mange kunder vil sætte stor pris på,” siger Jacob Mortensen, tv-direktør i YouSee

”Lanceringen understøtter vores mål om at levere ekstraordinære oplevelser til vores samarbejdspartneres abonnenter. National Geographic+ er den stærkeste on demand dokumentar-tjenste i Norden med en blanding af helt nye originalserier som Genius: Picasso med Antonio Banderas, MARS og Vores utrolige planet, samt temabaserede programmer fra National Geographic som f.eks. den prisbelønnede dokumentarfilm Before the Flood med Leonardo DiCaprio, der findes under temaet Klimaforandringer.”, slutter Hans Van Rijn.

National Geographic+ lanceres hos YouSee d. 13. juni.

National Geographic+ er den seneste produktlancering fra Fox Networks Group (FNG) Europe og Africa. National Geographic+ giver seerne eksklusiv adgang til National Geographics store programkatalog. National Geographic+ lanceres i år i Sydafrika (Cell C), Danmark (YouSee), Grækenland (Cosmote TV) og Sverige (Telia og Com Hem) og flere lande er på vej.

Vedhæftede filer

Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar