Pressemeddelelse -

Den sydkoreanske bølge rammer Nationalmuseet!

Du kender verdenshittet ”Gangnam Style”, men sydkoreansk popkultur er meget mere end det! Oplev alt fra K-Pop og koreansk mad til fanfiction, karaokekonkurrence og meget mere, når Nationalmuseet inviterer til K-Day søndag 3. maj. Gratis adgang. 

Verden fik for alvor øjnene op for sydkoreansk popkultur, da popstjernen Psy fik mennesker fra Sydkorea til Sydfyn til at danse ”Gangnam Style”. Sangen var med til at udbrede interessen for den sydkoreanske popkultur - også kaldet ”Hallyu”, som betyder ”den koreanske bølge”.

Søndag den 3. maj rammer bølgen Nationalmuseet, som inviterer til K-Day fra kl. 12.00-17.00. Her kan du høre K-Pop og lære at danse K-Pop-dans, smage koreansk mad, stille op i dagens karaokekonkurrence, læse fanfiction-noveller, høre foredrag om koreansk internetkultur og gaming, lære at skrive dit eget navn på koreansk og meget, meget mere. 

Hallyu er et nemlig vidt begreb og dækker alt fra mad og musik til spil, tv-drama, dans og fankultur. Og det særlige ved Nationalmuseets K-Day er, at det er danske fans og koreastuderende, som fortæller om og deler deres interesse for Sydkorea og sydkoreansk popkultur. 

På dagen er der også mulighed for at få en rundvisning i Nationalmuseets permanente Korea-udstilling eller se museet nye udstilling ”Cosplayer! Manga og Menneske”, som trækker tråde til Hallyu - og hvor museets populære purikura-fotobås står klar til at forevige dig i din bedste K-Pop-positur.

Se hele programmet for K-Day på Nationalmuseet den 3. maj 2015.

Se også K-day på Facebook, og inviter dine venner med.

PS: Husk, at der samme dag er workshop om cosplay og fotografi, hvor du kan møde den japanske cosplayer Kurowko.

Nedenfor kan du se K-Pop-hittet "Overdose", som har over 60 millioner visninger på Youtube:

Related links

Emner

  • Bibliotek, museum

Kategorier

  • aktiviteter
  • nationalmuseet

Nationalmuseet er Danmarks største kulturhistoriske museum - og vi er mange museer i ét. 
Hvert år besøger over en million mennesker en af Nationalmuseets mange afdelinger i hele landet.
Og husk: Nationalmuseet har gratis adgang. 

Kontakt

Nynne Bojsen Faartoft

Communications Officer 4120 6019

Martin Petersen

Museumsinspektør Nyere Tid og Verdens Kulturer, Nationalmuseet 4120 6263