I et moderne parforhold siden 1550: Faaborgs kirke og tårn bor ikke sammen

Hvordan kan det være, at Faaborgs kirke og klokketårn står to forskellige steder i byen? Dét - og meget mere - kan du læse om i Danmarks Kirkers nye hefte om kirkerne i Faaborg, som udkommer d. 13. januar. 

Faaborgs kirker er emnet for den nyeste udgivelse i Nationalmuseets store bogværk Danmarks Kirker, som udkommer mandag d. 13. januar. I det nye hefte kan du blandt andet læse om, hvordan det gik til, at Helligåndskirken og dens klokketårn har været fysisk afskilt lige siden 1550.

Helligåndskirken blev oprindeligt bygget som klosterkirke til det tilhørende katolske Helligåndskloster i slutningen af 1400-tallet. Efter reformationen blev det meste af selve klosteret revet ned i kølvandet på tidens opgør med katolicismen. Men klosterkirken fik lov at blive stående: Den var nemlig både større og nyere end Faaborgs gamle sognekirke, den lille bykirke Skt. Nikolaj, fortæller Thomas Bertelsen, som er redaktør på Danmarks Kirker.

- Derfor rev man den lille, ”snoldede” købstadskirke ned og brugte den store klosterkirke i stedet for. Dét var helt oplagt, og det har man også gjort i andre byer, siger han.

Livsvigtig for sømænd
Der var dog én del af Skt. Nikolaj, som overlevede nedrivningen:

- Klokketårnet fik lov at stå. Klosterkirken havde nemlig ikke noget tårn, og derfor beholdt man det gamle. Og det fungerer stadig som Helligåndskirkens klokketårn den dag i dag, selvom det står et helt andet sted i byen, siger Thomas Bertelsen.

Helligåndskirkens manglende tårn var ikke den eneste årsag til, at man valgte at beholde det gamle klokketårn. Det havde nemlig en anden, faktisk livsvigtig funktion:

- Dengang sejlede man efter landkendinger. Og småvandsfarvandet var dengang som nu vanskeligt at besejle, og derfor var kirketårn en vigtig del af skibenes navigation. Sådan et vartegn fjernede man ikke bare, så ville det gå helt galt. Det er for eksempel også derfor, at kirketårnet på den tilsandede kirke i Skagen står tilbage, siger Thomas Bertelsen.

Altertavlens rejse
Ud over at fortælle om selve kirkerne og deres historie, beskriver Danmarks Kirker også alt fra gravminder til kirkegårde og inventar. I Helligåndskirken har især den oprindelige altertavle en særligt spændende baggrund, fortæller Lasse Bendtsen, som også er redaktør på Danmarks Kirker:

- Altertavlen er fra 1511 og er lavet i sengotisk stil med billedudskæringer. Men faktisk har den ikke stået i Helligåndskirken siden midten af 1800-tallet, hvor den blev pillet ned, fordi den var i dårlig stand. I 1882 forærede kirken den så til Nationalmuseet, hvor den i dag kan ses i museets middelalder- og renæssanceudstilling, siger Lasse Bendtsen.

Under arbejdet med det nye hefte om Faaborgs kirker gjorde han et lille scoop: Han fandt nemlig en tegning af altertavlen. Tegningen er fra 1846 og viser altertavlen, som den så ud, før den blev taget ned. På den måde ”samler” det nye hefte altertavlen og kirken, som ellers har været skilt ad i over 130 år:

- Nu bliver kirken og altertavlens fælles historie fortalt – og på den måde bliver de faktisk bragt sammen igen i den her nye udgivelse, siger Lasse Bendtsen.

Fakta: Danmarks Kirkers hefte om kirkerne i Faaborg

• Danmarks Kirkers hefte om Faaborgs kirker udkommer mandag d. 13. januar 2014 og er udsendt af Nationalmuseet med støtte fra Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet, Kulturministeriet, Augustinus Fonden og Ministeriet for ligestilling og kirke.
• Heftet koster 210 kr. og kan købes på Nationalmuseets Museumsbutiks hjemmeside eller på Syddansk Universitetsforlag. Du kan også bede din lokale boghandler om at bestille et eksemplar til dig.
• Ud over de to middelalderkirker, Helligåndskirken og Skt. Nikolaj, beskriver heftet også en forholdsvis ny kirke: Nemlig den tidligere metodistkirke Vor Frelsers Kirke fra 1902. Den blev lukket i 1982 og er i dag omdannet til privatbolig. 

Fakta: Danmarks Kirker

• Danmarks Kirker er Nationalmuseets store grundlæggende værk om de danske kirker. Sidste år havde bogværket 80 års jubilæum: Første bind udkom nemlig i 1933. Siden dengang er kirkerne i Østdanmark, store dele af Jylland og Fyn blevet beskrevet.
• I september 2013 blev alle udgivne hefter tilgængelige online. Digitaliseringen giver mulighed for, at du kan læse om samtlige cirka 1550 kirker, kirkesale, kapeller og kirkegårde, som indtil nu er blevet beskrevet i Danmarks Kirker.
• For tiden udgiver Danmarks Kirker bøger om kirkerne i de gamle amter Vejle, Ringkøbing, Svendborg og Odense.