Menneskekranium fra Falster er danefæ

Et menneskekranium fundet i en tørvemose på Falster i 1940 er blevet erklæret for danefæ. Hvis du har skeletter i skabet, så er Nationalmuseet interesseret i at høre fra dig. De kan nemlig være danefæ.

I 2250 år lå et menneskekranium skjult i mosen Horreby Lyng på Falster. Men i 1940 gik man i gang med at grave tørv i mosen, og så kom kraniet for dagens lys.Efter mange år i privateje er kraniet endt på Nationalmuseet, hvor museumsinspektør Peter Vang Petersen har erklæret det for danefæ.

Han betegner fundet som usædvanligt og vigtigt.

- Under Anden Verdenskrig fandt tørvearbejdere adskillige menneskekranier og menneskeskeletter, når de gravede tørv i moserne, men det var langt fra alle fundene, der blev givet videre til politiet eller til museumsfolk. Det er derfor vigtigt, at de spændende rester af et oldtidsmenneske ender på et museum, hvor det rettelig hører hjemme, siger han.

Kraniet blev fundet af Preben Verner Davidsen i maj 1940, og det var finderens søn, Alex Davidsen, som i sommer bragte kraniet til Nationalmuseet i en hatteæske.

- Min far var cyklet ud i mosen, hvor han plejede at studere planter og fange sommerfugle, og der fandt han kraniet liggende gravet op. Kæben manglede, men en uge senere lykkedes det ham at finde den også, siger Alex Davidsen.

Han arvede kraniet, da hans far døde, og han valgte kort tid efter at aflevere det til Nationalmuseet.

Menneskefod og skindslag
Kraniet er blevet undersøgt på Antropologisk Laboratorium på Københavns Universitet. Det stammer fra et syv- til otteårigt barn. Der er hverken tegn på sygdom eller spor af vold, som kan afsløre dødsårsagen.

Selv om der er en fordybning i kraniet og en række parallelle skæremærker på et par centimeters længde, er der næppe tale om slagskader og efterfølgende skalpering, mener Peter Vang Petersen.

- Mærkerne er for svage, og de kan i virkeligheden skyldes, at der stadig sad lidt væv fast, da, kraniet blev taget op af mosen, og som man gerne ville fjerne helt, siger Peter Vang Petersen, der er helt sikker på, at der dengang blev fundet flere rester af barnet.

- Vi ved, at politiet i Stubbekøbing sendte en menneskefod og et skindslag fundet i samme tørvegrav ind til Retsmedicinsk Institut i juni 1940. Skindslaget findes endnu, og det har vi dateret til cirka år 300 f.Kr. men foden findes ikke længere.

Ofret træl
Horreby Lyng er en højmose, og netop i højmoser findes velbevarede moselig med hud og hår. Tollundmanden og Gravballemanden er begge fundet i højmoser, hvor mosens sure vand med en lav ph værdi bogstaveligt talt har garvet dem som et stykke læder. Det var derfor, at barnets skindslag og fod var så velbevaret.

Der er fundet mere end 500 moselig og skeletter i danske moser, og fra Lolland-Falster kendes flere fund. I 1944 dukkede otte menneskekranier op i Kartofte Mose ved Sakskøbing, og for 175 år siden fandt man et påklædt moselig ved Corselitze på Falster. Og der der dukker stadig menneskeknogler op i danske moser. Senest ved Skødstrup nær Århus, hvor arkæologer for nylig udgravede skelettet af en ung kvinde nedlagt i en offermose.

Der er ifølge Peter Vang Petersen mange forklaringer på, hvorfor mennesker er endt i en mose, eller nærmere bestemt i en af jernalderens tørvegrave. Allerede dengang gravede man tørv, og mange af jernalderens moselig blev lagt ned i de åbne tørvegrave, der fungerede som en slags døre til en anden verden.

Nogle er ofre for banale ulykker, andre er smidt i mosen som straf, mens mange tydeligvis er ofret, forklarer Peter Vang Petersen, og han afviser ikke, at barnet fra Horreby Lyng kan være et offer; ikke nødvendigvis til guderne, men til en fornem afdød person.

- I Danmark kender vi til mange offerpladser i moserne, og formodentlig har hver landsby i jernalderen haft sin egen mose, hvor man ofrede ting, mad, dyr og af og til også slaver. Det er ofte brugsgenstande og brugsdyr såsom hunde og heste, og jeg tror, de blev ofret, så de kunne fungere som nyttige ting og hjælpere for afdøde personer, som nu befandt sig i en anden verden, siger han og fortsætter:

- Det kan virke meget barbarisk på moderne mennesker, men barnet kan meget vel have været en barnetræl og som sådan ikke opfattet som et menneske, men en ting man sendte over i en anden verden for at tjene en afdød fornem kvinde eller mand.

Har du skeletter i skabet?
Hvis man som Alex Davidsen ligger inde med et kranium eller skeletdele, så er man velkommen til at komme ind på Nationalmuseet med dem eller tage dem til sit lokale museum.

- Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at folk rundt omkring i landet stadig har fund fra moserne liggende, så hvis nogen har et kranium for meget eller har skeletter i skabene, så vil jeg eller mine kollegaer på lokalmuseerne meget gerne se dem, siger Peter Vang Petersen.

Han forklarer, at man kan kende skeletter fra moser på, at de er brune eller grå i farven. De er ikke hvidlige, som knogler der har ligget i jorden.

Peter Vang Petersen slår fast, at det aldrig er for sent, og kraniet fra Horreby Lyng viser, at selv mange år efter kan et fund fortælle nyt om fortiden. Menneskefund fra oldtiden er danefæ, og derfor udløser det en danefædusør. Der venter således Alex Davidsen en pæn dusør for kraniet fra Horreby Lyng.