Skip to main content

Trelleborg sætter igen besøgsrekord

Pressemeddelelse   •   Nov 24, 2016 10:38 CET

Med et besøgstal på 80.000 gæster sætter Trelleborg besøgsrekord for tredje år i træk.

Rekorderne holder ikke længe på Trelleborg, der med et besøgstal på over 80.000 gæster i 2016 endnu en gang sætter besøgsrekord.

I løbet af sæsonen, der sluttede 31. oktober, er der gået 65.699 ind af døren til museet ved Trelleborg, men samtidig er Trelleborg begyndt at tælle de gæster, som besøger borgen efter museets lukketid, og det har resulteret i godt 14.000 flere gæster i statistikken.

Dermed kommer det samlede besøgstal op over 80.000 gæster, forklarer en glad leder af Trelleborg, Anne-Christine Larsen.

- Jeg er glad for, at vi nu har fået et tal for, hvor mange der besøger vikingeborgen efter museets lukketid, men jeg er også glad for, at selv uden dem har vi haft en fremgang på næsten 10.000 flere gæster på museet sammenlignet med 2015, hvor besøgstallet var på 56.478, siger Anne-Christine Larsen.

Hun forklarer det gode besøgstal med, at Trelleborg er kommet ind i en positiv spiral.

- Det er en blanding af øget markedsføring, gratis adgang, styrket formidling, som giver gæsterne en endnu bedre oplevelse samt ikke mindst den opmærksomhed, som projektet Ny Trelleborg formår at skabe omkring vikingeborgen, fortæller Anne-Christine Larsen.

I Slagelse Kommune har borgmester Stén Knuth også bemærket Trelleborgs fremgang.

- Trelleborg er et fantastisk sted, og det er dejligt, at stadig flere turister vælger at besøge museet og vikingeborgen. Vi samarbejder med Nationalmuseet om at udvikle Trelleborg, så vi i fremtiden bliver endnu bedre til at fortælle om Harald Blåtands tid i et nyt oplevelses- og videncenter, som kan trække endnu flere gæster til Trelleborg, siger Stén Knuth, der for nylig kunne glæde sig over en donation på 15 millioner kroner til Ny Trelleborg fra Augustinus Fonden.

Selv om Trelleborg nu er lukket for sæsonen, er Anne-Christine Larsen og hendes vikinger ikke gået i vinterhi. De har stadig enkelte arrangementer, og de arbejder samtidig hårdt på at planlægge den kommende sæson.

Trelleborg slår porten op igen den 1. april 2017. Noget af det publikum kan opleve endnu mere af vil være krigere og vikingemad samt en endnu vildere vikingefestival. Der er fortsat gratis adgang til Trelleborgs herligheder i 2017, dog med undtagelse af Vikingefestivallen.

Nationalmuseet er Danmarks største kulturhistoriske museum - og vi er mange museer i ét. 
Hvert år besøger over en million mennesker et af Nationalmuseets museer i hele landet.

Vedhæftede filer

PDF-dokument Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy