Skip to main content

​Nespresso markerer 14 års parløb med Rainforest Alliance-certificering på kafferør

Pressemeddelelse   •   Okt 02, 2017 13:48 CEST

Nespresso markerer mangeårigt partnerskab med Rainforest Alliance, der har været medskaber af Nespressos bæredygtighedsprogram, AAA Sustainable Quality Program.

Som led i Nespressos samlede bæredygtighedsindsats vil virksomhedens kafferør fremover bære det anerkendte Rainforest Alliance-mærke ved siden af Nespressos eget AAA-mærke. Formålet med den opdaterede mærkning er at udbrede kendskabet til Nespressos bæredygtighedsindsats under AAA-programmet samt anerkende det 14-årige parløb med Rainforest Alliance.

Nespressos AAA Sustainable Qualityprogram blev lanceret i 2003. Det er et skræddersyet program, der kombinerer Rainforest Alliances bæredygtighedskrav med de høje krav til kaffekvalitet, som Nespresso er anerkendt for. AAA-programmet går således videre end Rainforest Alliances certificeringskrav ved også at fokusere på høj kaffekvalitet og betaling af højere lønninger til kaffefarmerne, så de kan producere kaffe, der lever op til Nespressos krav til smag og aroma samtidig med, at der tages hånd om farmernes vilkår og miljøet.

”I AAA-programmet arbejder vi med at styrke kaffefarmernes vilkår ved at investere i infrastruktur og udvikling af deres landbrugspraksis, betale en højere pris for kaffe af god kvalitet og tilbyde uddannelse, finansiering og teknisk assistance så farmerne løbende kan forbedre kvalitet, bæredygtighed og produktion – de tre grundpiller repræsenteret af de tre A’er i programmets navn. Med denne tilgang ønsker vi at drive forbedringer i sociale, miljømæssige og økonomiske forhold for kaffefarmerne og deres lokalsamfund,” fortæller Gitte Sarlvit, der er marketingdirektør hos Nespresso Danmark.

I dag kommer mere end 80 procent af al Nespresso kaffe fra AAA-certificerede kaffefarme, og mere end 40 procent er fra Rainforest Alliance certificerede kaffefarme. Alle kafferør på tværs af Nespressos permanente kaffesortiment vil nu tydeligt angive samarbejdet med Rainforest Alliance for at vise Nespressos engagement i bæredygtighed og kaffefarmernes velfærd samt anerkende det betydningsfulde og langsigtede partnerskab med Rainforest Alliance.

Frem mod 2020 er det Nespressos mål, at 100 procent af al kaffe i det permanente sortiment købes fra kaffefarme, der er AAA-certificerede.

Rainforest Alliance-mærket er et internationalt, privat miljømærke. Mærket indikerer, at der under produktionen bliver taget hensyn til miljø og bæredygtighed.

Nigel Sizer, præsident for Rainforest Alliance udtaler: "Vi er stolte af de resultater, som Nespresso og Rainforest Alliance har opnået i løbet af de sidste 14 år, og vi glæder os til fortsat fremgang. Vi vil fortsætte med at arbejde sammen med kaffefarmerne for at skabe fælles værdi og blomstrende kaffesamfund, samtidig med at vi hjælper med at beskytte det naturlige miljø og fremmer bæredygtig landbrugspraksis."

Nestlé Nespresso SA er verdensomspændende pioner og markedsleder inden for portionskaffe af højeste kvalitet. Virksomheden arbejder med mere end 70.000 landmænd i 12 lande gennem sit AAA Sustainable Quality ™ program for at integrere bæredygtighedspraksisser på landbrug og i de omkringliggende landskaber. Programmet, der blev lanceret i 2003 i samarbejde med The Rainforest Alliance, hjælper med at forbedre udbyttet og kvaliteten af høsten, sikre et bæredygtigt udbud af kaffe af høj kvalitet og forbedre levevilkårene for landmænd og deres lokalsamfund.

Med hovedkvarter i Lausanne, Schweiz, opererer Nespresso i 69 lande og har mere end 12.000 medarbejdere. I 2016 drev Nespresso et verdensomspændende retailnetværk af mere end 600 boutiques. For mere information besøg www.nestle-nespresso.com eller www.nespresso.dk.

Nespresso oprettede i 2013 et globalt bæredygtighedspanel, Nespresso Sustainability Advisory Board, for at sikre konsekvent fokus på at forbedre bæredygtigheden i alle dele af kaffeproduktionen. Både Fairtrade og Rainforest Alliance er repræsenteret i panelet.

Om Rainforest Alliance
Rainforest Alliance er en international nonprofit organisation, der arbejder i hele verden for at bevare biodiversitet og naturlige resourcer samt sikre bæredygtige levevilkår. Organisationen er etableret i 1987 og fokuserer på kreative, pragmatiske samarbejder med skovfogeder, landmænd, virksomheder og ansatte for at rebalancere vores planet ved at bygge stærke skove og sunde samfund verden over. Læs mere på www.rainforest-alliance.org.