KVINFO

8. marts – International kvindedag

Nyhed   •   Feb 25, 2011 13:47 CET

Den Internationale Kvindedag 8. marts er spillevende nutid. Det kan du bl.a. opleve i 2011, når Erica Jong er hovednavnet  i Den Sorte Diamant. Men dagen har også en markant og betydningsfuld fortid. KVINFOs 8. marts-tema fokuserer derfor både på årets arrangementer herhjemme og internationalt, men det trækker også de lange historiske linjer helt tilbage til begyndelsen. Det vil sige til de dage i august 1910, hvor engagerede kvinder mødtes i København til det internationale socialistiske kvindemøde og besluttede at grundlægge Den internationale Kvindedag. En dag, som de ønskede skulle bruges til at arbejde for kvinders stemmeret og arbejderkvinders rettigheder.