AffaldPlus

Årets to sidste byttemarkeder hos AffaldPlus er på vej

Nyhed   •   Sep 28, 2016 16:04 CEST

AffaldPlus holder de sidste to byttemarkeder i 2016:

Søndag d. 30. oktober 2016 kl. 10.00 - 15.00 på Vordingborg Genbrugsplads, Spirevej 4, 4760 Vordingborg (i hallen)

Søndag d. 6. november 2016 kl. 10.00 - 15.00 på Ringsted Genbrugsplads, Møllevej 14, 4100 Ringsted (i slusen på pladsen).

.... på gensyn i 2017!

Hvordan foregår et byttemarked?
Deltagerne medbringer det, de ønsker at bytte og finder noget andet på byttemarkedet af tage med hjem.

Det behøver ikke nødvendigvis at være inden for samme kategori - dvs. du kan sagtens komme med en kjole og gå hjem med to bøger. Som hovedregel tager man ikke mere med hjem, end hvad der svarer til det, man selv har medbragt.

Der vil i mere eller mindre målestok være noget at bytte med inden for følgende kategorier:
Tøj, sko og accessories, legetøj, bøger og blade, elektronik. køkkengrej og ting til boligen, musik og film, smykker, make-up, planter, værktøj og hobbysager.

Du kan få hjælp og blive "vejet" ved indgange
Vi vejer tingene, for at vi kan tælle sammen, hvor meget der kommer ind på byttemarkedet. Hvis der allerede fra byttemarkedets start ligger varer på bordene, bliver dette vejet med. Når dagen er omme, vejer vi det, der er tilbage. På den måde kan vi regne ud, hvor mange kg der er blevet byttet, og hvor mange ressourcer vi har sparet miljøet for.

Ved indgangen kan du få forklaret reglerne, og få hjælp til hvor du kan lægge dine ting. Har du ikke noget med, men er nysgerrig og gerne vil vide hvordan det foregår, tilbyder vi en rundvisning på Byttemarkedet.

Det er gratis at deltage på Byttemarkedet.

På Facebook og på www.byttemarked.nu kan du læse mere om byttemarkeder.

De varer, der er tilovers efter byttedagen, bliver sat til salg i en af AffaldPlus' genbrugsbutikker eller hos en samarbejdspartner.