Atlas Copco Danmark

Atlas Copco lancerer generatorer til alle behov

Nyhed   •   Mar 06, 2015 10:39 CET

Atlas Copco udvider sit program af generatorer med en serie små, luftkølede generatorer, som er specielt udviklet til krævende anvendelser indenfor bygge- og anlægsbranchen.

Alle QEP-generatorer er konstrueret til at klare selv de vanskeligste arbejdsforhold med nem håndtering, sikkerhed samt en enestående konstruktionskvalitet.

I QEP-serien indgår tre modeller, QEP, QEP-R og QEP-S, og modellerne fås med henholdsvis diesel- og benzinmotor. Dieselvarianterne findes fra 4 kVA til 9 kVA, og tilsvarende modeller for benzin er 3 kVA til 12 kVA.

"Det store udvalg af effektniveauer, funktionalitet og tilbehør gør generatorer i QEP-serien til en perfekt løsning for anvendelser, hvor der lægges stor vægt på tilgængelighed og driftssikkerhed”, fortæller Fredrik Ålund, Business Line Manager i Atlas Copco Construction Technique Scandinavia.

De benzindrevne QEP-maskiner har en stor brændstoftank, beskyttende dækplader, udtag, termisk beskyttelse og manuel start som standard.

QEP-R har endvidere automatisk spændingsregulering (AVR), el-start og isolationsmåler. QEP-S (lyddæmpet) har et lydisoleret kabinet, som minimerer lydniveauet på arbejdspladser i tætbebyggede områder eller andre støjfølsomme pladser.

Alle modeller kan monteres med hjul og sammenklappelige håndtag for nemmere transport på arbejdsstedet. QEP-serien fås i hele Skandinavien.

For yderligere information, kontakt:

Atlas Copco Construction Technique Scandinavia

Fredrik Ålund, Business Line Manager
E-mail:fredrik.alund@se.atlascopco.com

Telefon: +46 (0)72 233 97 93

Frank Christiansen, Sales Manager
E-mail: frank.christiansen@dk.atlascopco.com
Telefon: 40 57 04 16