Hjem-IS A/S

Bruschetta - en nem og lækker forret

Nyhed   •   Nov 28, 2016 15:04 CET

Sprødt madbrød, friske tomater, basilikum og mozzarella. Bruschetta er både en hurtig og lækker ret, der både kan bruges som forret, frokost eller snack.


(4 personer)

Du skal bruge:

1 stk. stenovnsbagt madbrød med kartoffel og timian, optøet
1 fed hvidløg
1/2 dl olivenolie
4 solmodne tomater i tern uden kerner
2 stk. friske mozzarella i tern (250 g)
1 lille rødløg, finthakket
2 spsk. olivenolie
1 potte basilikum grofthakket
½ tsk. seasalt
Frisk kværnet peber

Pynt: Frisk basilikum

Sådan gør du:

1) Optø madbrødet. Skær det i skiver på ca. 1,5 cm.
2) Grill på grillpande, ovn, grill eller toaster.
3) Gnid brødsiden med et halveret hvidløg. Pensl med olivenolie.
4) Vend tomatterne og mozzarellatern i en skål med rødløg, olivenolie, hakket basilikum, seasalt og kværnet peber.
5) Anret alle brødskiver på et fad, fordel tomatblandingen på hver skive.
6) Pynt med frisk basilikum.

Velbekomme.