Danmarks Cykle Union

​CeramicSpeed Cross Cup lukker det sidste hul i Cyklecross-cup-kabalen

Nyhed   •   Okt 24, 2016 10:20 CEST

CeramicSpeed træder igen til som sponsor for Jysk/Fynsk cupserie i cyklecross. Denne gang for U-klasserne op til U17.

Med de landsdækkende cupserier PostNord Cross Cup, der nu omfatter herreklasserne A, B og U19 samt alle dameklasser fra U19P til D50, og XTREME Cross Cup for herre-mastersklasser (H40-H70), samt den sjællandske Heino Cross Cup for U-klasserne op til U17, manglede der stadigt en cup for de jysk/fynske børne- og ungdomsryttere. Det hul er nu lukket med CeramicSpeed Cross Cup, der afvikles over fire løb i det jyske for klasserne U11, U13, U15, U17, U11P, U13P & U16P.

De fire løb køres  henholdsvis i Aalborg den 5. november, Hobro den 6. november, Fredericia den 26. november og Varde den 4. December.

CeramicSpeed har gennem flere år støttet cykelcross-sporten ikke blot som sponsor for cups, men også som sponsor for Kenneth Hansen, en af Danmarks førende cyklecrossryttere. Holstebrofirmaet er i dag verdens førende leverandør af højtydende hybridkeramiske kuglelejer til sport, og er blandt andet med til at sikre rytterne på Team Tinkoff, Etixx-Quick-Step, Astana Pro Team og ikke mindst det danske banelandshold mindst mulig modstand I kuglelejerne.

Læs mere om CeramicSpeed Cross Cup på www.facebook.com/ceramicspeedcrosscup