Viaplay Danmark

Champions League Playoff

Nyhed   •   Aug 25, 2015 09:00 CEST

CHAMPIONS LEAGUE 

Tirsdag 20:00

Det er blevet afgørelsens time for AS Monaco og Valencia, der kæmper om en billet til Champions Leagues gruppespil. De to mandskaber mødes nu i returopgøret i Monaco, hvor den samlede vinder skal findes. Første opgør i Valencia endte med en ganske overbevisende 3-1 sejr til spanierne. Hjemme på Stade Louis II skal Mario Pasalic og co. derfor have gang i scoringerne, for der skal minimum en 2-0-sejr i hus, før billetten til gruppespillet er sikret. Kan Valencia gøre arbejdet færdigt, eller kommer monegaskerne tilbage?

FCM - Southampton

Torsdag 20:00

EUROPA LEAGUE Det er blevet tid til at finde ud af, om FC Midtjylland får tilkæmpet sig adgang til Europa League-gruppespillet, når Southampton gæster MCH Arena i den afgørende returkamp. Trods den massive opbakning i Herning er det en uhyre vanskelig opgave, Jess Thorups mandskab står overfor, da de stærke englændere går benhårdt efter at indløse billet til gruppespillet.

The Barclays

27.-30. august

PGA Det er tid til den første turnering i PGA-tourens slutspil FedEx Cup, som går løs på den historiske Plainfield Country Club i Plainfield, New Jersey. De 125 bedste spillere kæmper her om sejren, der er 2000 point værd - fire gange så meget som en normal PGA-turnering. Følg PGA-tourens bedste spillere i jagten på sejr i slutspillet!

Hard Knocks

SPORTSDOKUMENTAR I den 10. sæson af den prisbelønnede dokumentarserie Hard Knocks følger vi trænere og spillere i Houston Texans og deres forberedelse til den kommende sæson i National Football League. Vi får et indblik i, hvad der kræves for at få succes i den amerikanske football-liga NFL.