Kræftens Bekæmpelse

Chancen for at føde mine egne børn er forpasset

Nyhed   •   Aug 17, 2015 16:11 CEST

30-årige Jeanette Daugbjerg Jensen har fornylig været gennem et langt og hårdt behandlingsforløb på grund af livmoderhalskræft. Nu har hun brug for at genopfinde sig selv og sin egen rolle i tilværelsen, og det håber hun, at hun kan gøre ved at rejse til Australien og blandt andet arbejde som frivillig.

Som 29-årig fik Jeanette Daugbjerg Jensen konstateret livmoderhalskræft. - Jeg græd som pisket, men mærkede også en figthervilje, fortæller hun. Privatfoto.

Det begynder at gå fremad for 30-årige Jeanette Daugbjerg Jensen fra Amager i København. Hun er tilbage på jobbet som telesupporter fire dage om ugen og går i fritiden hos en coach om træning og sundhed og har samtaler med en psykolog i Kræftens Bekæmpelse. Det er nødvendigt, mener hun, efter at livet for et år siden tog en drastisk drejning på grund af diagnosen livmoderhalskræft.

- Det hele kørte ellers rigtig godt for mig. Jeg havde super travlt med nyt job og var flyttet i ny lejlighed, da jeg begyndte at få voldsomt udflåd og kraftig menstruation, fortæller Jeanette Daugbjerg Jensen.

Jeanette slog al den udflåd hen med, at hun nok havde vasket sig med noget forkert sæbe, så hun drog i Matas og købte intimsæbe, som hjalp i et par uger.

- Men på en eller anden måde var jeg klar over, at den var gal, så jeg havde ikke andet valg end til sidst at søge læge, siger hun.

Svulst på størrelse med golfbold

Lægen var enig. Den var helt gal. Hun undersøgte Jeanette og sagde: ’Du har livmoderhalskræft. Du skal videre til en gynækolog’. Som sagt – som gjort. Allerede næste dag blev hun undersøgt hos en gynækolog og fik at vide, at hun havde en svulst på størrelse med en golfbold.

Gynækologen sagde, at man muligvis kunne ’nøjes med’ at fjerne underlivet, så Jeanette tænkte, at det her bliver da bare ’piece of cake’, og så er jeg tilbage på jobbet igen om et par uger.

Det var først, da hun var til samtale på Rigshospitalet, at hun forstod alvoren i det hele, for lægen sagde: ’Svulsten var større, end vi regnede med. Du skal opereres, i kemoterapi og i strålebehandling – både ud- og indvendig’.

- Først da blev der plads til tårer. Jeg græd som en pisket, men mærkede også en fightervilje, siger hun.

Blødende tarm

Al behandling var overstået, og Jeanette glædede sig til at fejre sin 30 års fødselsdag og til at vende tilbage til hverdagen.

- Jeg havde det faktisk godt, men i januar begyndte det at bløde fra tarmen, og i februar eskalerede det. Det blødte nu så voldsomt, nærmest på menstruationsniveau, så jeg var sikker på, at jeg nu også havde fået tarmkræft, fortæller hun.

Der var ikke tale om tarmkræft, men om stråleskader. Lægerne foreslog hende 30 trykkammerbehandlinger på Rigshospitalet. Strålebehandling kan give problemer, fordi det normale væv i det bestrålede område har taget skade. Stråleskader i for eksempel blodkar og knogler kan lindres ved, at man indånder ren ilt, mens man er i et trykkammer.

For at komme i trykkammerbehandling skal man være rask

- Jeg skulle igennem flere undersøgelser. Det var simpelthen et helvede at skulle vente i næsten to uger på svar på, om jeg var rask eller ej. Det var jeg heldigvis, fortæller hun.

Men trykkammerbehandlingerne har desværre ikke gavnet Jeanette.

– Min tarm bløder fortsat, men ikke så slemt som før. Så nu skal jeg i gang med flere undersøgelser, siger Jeanette.

Jeg synes, det er svært nu, hvor veninderne begynder at stifte familie og får børn. Chancen for at føde mine egne børn er forpasset. Selv om der findes andre muligheder, er det stadig en hård nød at knække.

Jeanette Daugbjerg Jensen

I første omgang skal hun i et forløb hos en diætist for at se, om den rette kost kan hjælpe hendes skadede tarm. Hvis det ikke hjælper, er en stomi måske den eneste løsning.

- Det er grelt, som det er nu. Når jeg skal på toilettet, skal det være nu, og drikker jeg et glas øl, er min tarm ødelagt.

Ikke en del af cyklus

Jeanette beder så inderligt til, at hun, når næste kontrol er overstået i efteråret, kan få en rejseforsikring, for hun vil gerne rejse væk et års tid for genfinde sig selv.

- Jeg synes, det er svært nu, hvor veninderne begynder at stifte familie og får børn. Chancen for at føde mine egne børn er forpasset. Selv om der findes andre muligheder, er det stadig en hård nød at knække, siger hun.

- Jeg skal redefinere mig selv, og det gør jeg bedst ved at rejse ud og lære nye mennesker at kende, prøve nye arbejdsområder og arbejde som frivillig. Jeg er så fortrøstningsfuld. Det skal nok gå alt sammen, jeg skal bare finde min egen sti, siger hun.

På spørgsmålet, om Jeanette har deltaget i screening for livmoderhalskræft, og om hun er vaccineret mod HPV, er svaret henholdsvis ja og nej.

- Jeg er screenet én gang, og med hensyn til at blive vaccineret, så valgte jeg den i tidernes morgen fra, fordi jeg ikke havde pengene til det, siger hun.

Livmoderhalskræft

Livmoderhalskræft rammer hvert år 370 danske kvinder. Halvdelen af de kvinder, der får livmoderhalskræft, er under 50 år. Livmoderhalskræft skyldes en HPV-infektion, der kan forebygges med vaccination, der beskytter mod de to typer HPV som er skyld i 70 pct. af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Med kombinationen af screening og vaccination kan sygdommen udryddes.

Livmoderhalskræft