Phonetrade

Dansk firma tyvstarter iPhone 6-salg En dansk butik har fået mulighed for at sælge dig den nye iPhone en uge før alle andre.

Nyhed   •   Sep 11, 2014 16:12 CEST

Men det er faktisk muligt at købe en en uges tid før. De fleste andre steder i verden bliver telefonen nemlig sat til salg allerede på fredag den 19., og det har den danske webshop Phonetrade.dk fået mulighed for at udnytte.

- Vi har en kontakt i Tyskland, som kan sikre os et begrænset parti af de her telefoner, som gør, at vi kan sætte den til salg før. Det må de andre butikker, der har en handelsaftale med Apple, ikke gøre, forklarer salgsansvarlig hos Phonetrade.dk, Morten Zachariasen.

Normalt gør Phonetrade sig i køb, restaurering og salg af brugte gadgets, men denne gang har man valgt at gøre en undtagelse.

- Det skiller sig ud fra det, vi normalt laver. Men vi vil gerne være med på bølgen, for vi synes, den nye iPhone er spændende, siger Morten Zachariasen.

- Og så synes vi bare, det er sjovt at kunne være først. Vi prøver ikke på at ændre hele markedet eller noget, vi er jo en relativt lille butik. Men vi synes, det er lidt sjovt at prikke lidt til de store og komme dem i forkøbet, supplerer han.

Salget starter på firmaets hjemmeside den 19. september et tidspunkt på eftermiddagen. Der er tale om et begrænset parti primært bestående af den mindste model på 4,7 tommer med 16 gigabyte.

Hvis man gerne vil have en iPhone 6 eller 6 Plus før de fleste andre herhjemme, kan man alternativt selv tage et smut til eksempelvis Tyskland og tilslutte sig en kø ved en Apple-butik. Her starter salget klokken 8 om morgenen, så man skal nok forberede sig på mindst at skulle spendere natten på gaden. Vælger man at købe en iPhone i udlandet er det vigtigt, at man sikrer sig, at den ikke er simlåst.