SNE & SNÖ og VALLUGA Ski Rejser A/S

Dansk skiskole

Nyhed   •   Feb 28, 2011 11:33 CET

Dansk børneskiskole

SNE & SNÖ og VALLUGA tilbyder dansk skiskole på 2 af vores destinationer; Val Thorens og Montgenèvre, i udvalgte uger. Vi vil gerne have at alle vores gæster har en god skiferie med fuldt udbytte for hele familien både børn og voksne. Vi mødes hver morgen kl. 9 klar til en ny spændende dag på ski, hvorefter vores skilærer vil lære børnene grundteknikker og de øvede lidt større børn får pudset stilen af.

Kl. 12 har børnene fri og kan igen være sammen med familien. Det giver også jer forældre nogle fritimer hver dag, hvor I kan stå på ski på jeres præmisser.

Børneskiskole er for de 4-12 årige, 6 dage (søn-fre) kl. 9-12. Max 6 børn pr. gruppe, Inkl. Badge, Diplom og Yeti dag (skattejagt). Pris: kr. 1.250,- pr. barn

Voksen skiskole

Er du nybegynder på ski eller trænger du bare til et par timer til at få genopfrisket teknikken, så kan du på alle vores destinationer enten deltage i holdundervisning eller få enetimer. Privattimer ca. kr. 450,- pr. time. Holdundervisning max. 6 pers. 4 x halv dag (2,5 time) kr. 1.095,-.