BIHL+WIEDEMANN NORDIC ApS

Den næste, tak!

Nyhed   •   Feb 28, 2017 10:08 CET

Sikker styring af bevægelser spiller en stadig større rolle i moderne, industriel automatisering og procesautomatisering. Der er gode grunde til dette - og en stadig voksende række fleksible, teknologiske løsninger fra Bihl+Wiedemann. Det nyeste medlem af familien er AS-i 3.0 EtherCAT Gateway, Safety over EtherCAT (FSoE), der kan overvåge og sikkert styre drev direkte uden en ekstra sikkerheds-PLC.

Der er ingen tvivl om, at der er sket meget i de seneste år inden for sikker styring af drev. Dette skyldes til dels de strengere sikkerhedskrav i EN ISO 14119, den bindende standard for sikkerhedsafspærringer fra maj 2015, og dels det stigende omkostningspres i produktionsanlæg, som også forårsager, at tidspresset til stadighed øges.

At lukke en maskine helt ned på grund af vedligehold er der næsten ingen, der kan forestille sig eller ønsker. En ideel vej ud af dette dilemma mellem sikkerhed og effektivitet er sikker styring af drev: Det tillader manuel indgriben samtidig med at systemet kører. Det optimerer produktionsprocessen ved at minimere nedetid, og sikrer samtidig den størst mulige beskyttelse af mennesker og maskiner.

Der er altså årsager nok til den tendens, der ifølge vurderingerne fra AS-interface specialisterne hos Bihl+Wiedemann, langt fra har nået sit højdepunkt. "Det er derfor, vi for et år siden begyndte at udvikle højtydende og fleksible løsninger til dette område," siger administrerende direktør for Bihl+Wiedemann GmbH, Jochen Bihl." I mellemtiden er vores sortiment af produkter til sikker styring af drev blevet lige så mangesidet som de forskellige krav til de respektive systemer."

Det er sandt: Bihl+Wiedemann tilbyder sikkerhedsfunktioner, ikke kun i sensorer, aktuatorer og encodere; de har også integreret disse innovative funktioner i deres AS-i Gateways til stort set alle feltbussystemer - fra PROFIBUS og PROFINET til EtherNet IP, Modbus TCP og
CC-Link til CANopen, Sercos og EtherCAT. Og dette var kun begyndelsen.

For cirka et år siden åbnede Bihl+Wiedemann endvidere dørene til nye områder inden for AS-interface: Med AS-i Safety Gateway for CIP Safety over Sercos kan drev overvåges og styres sikkert - direkte og uden en ekstra sikkerheds-PLC. Og på Hannover Messe 2016 præsenterede Bihl+Wiedemann endnu et højdepunkt: AS-i Safety PROFIsafe Gateway med integreret Safe Link.

Og den innovative offensiv på området for sikker styring af drev fortsætter. "Spørgsmålet om, hvilket system vi som det næste tager fat på, var ikke vanskeligt at besvare," afslører Jochen Bihl. "Med vores nye AS-i 3.0 EtherCAT Gateway, Safety over EtherCAT, udfylder vi et reelt hul: Der er mange drevfabrikanter, der favoriserer netop dette system, men som ikke fremstiller deres egen sikkerhedscontroller til det. Tidligere var disse producenter nødsaget til at henvise deres kunder til at købe sikkerhedscontrollere hos deres konkurrenter. I den forbindelse er vi nu en helt neutral partner, idet vi ikke selv tilbyder drev."

Det faktum, at Safety over EtherCAT er så udbredt inden for drevteknologien, har meget at gøre med hastigheden. For det første anses EtherCAT for at være den hurtigste Industrial Ethernet standard, for det andet sikrer de korte cyklustider på maksimalt 100 mikrosekunder og ubetydelig jitter på ét mikrosekund en præcis synkronisering. FSoE opfylder SIL3 kravene og er velegnet til både centrale og decentrale sikkerhedscontrollere. AS-i FSoE Gateway fungerer som en Safety Master i netværket og kan overtage alle de sikkerhedsrelevante funktioner uden ekstra sikkerheds-PLC. Disse funktioner omfatter sikker styring af drevene, der kommunikerer med Gateway i FSoE. Den sædvanlige PLC kan stadig anvendes til standardstyring af drevene.

Som det er tilfældet med Gateway for CIP Safety over Sercos lader funktionerne i den nye AS-i 3.0 EtherCAT Gateway, Safety over EtherCAT (FSoE), med Safe Link (BWU3418) intet tilbage at ønske. Enheden kombinerer to AS-i Masters for to AS-i netværk og har på den måde op til 62 to-kanals, sikre input suppleret med tre, der allerede er integreret. Med sine seks hurtige, elektroniske, sikre udgange har gatewayen ikke noget problem med at holde trit med tempoet i den moderne drevteknologi. Men der er endnu mere: Ved at bruge Safe Link, den sikre forbindelse fra Bihl+Wiedemann, kan gatewayen udvides til næsten 2.000 sikre ind- og udgange uden ekstra omkostninger.

"For os er AS-i FSoE Gateway med Safe Link den logiske forlængelse af vores innovative offensiv inden for sikker styring af drev," opsummerer Jochen Bihl. "Og for de mange drevproducenter og maskinbyggere, der bruger systemet, kan det være præcis den løsning, de har ventet på i så lang tid."