DLG

DLG Food rustet til vækst og udvikling

Nyhed   •   Jul 09, 2013 15:16 CEST

DLG Food forstærker medarbejderstaben med hele fem kvinder, der har fokus på vækst, nytænkning og ikke mindst forbrugeren. Dermed ruster DLG Food sig til, at kunne fokusere endnu mere på kvalitetssikring og udvikling af de produkter, som forbrugeren ønsker.

DLG Food er blandt andet kendt for rapsolien Bandholms, rødbeder fra Samsø Konservesfabrik og kartofler fra Danespo, der er en del af mange danskeres hverdag.

- Der er mange samarbejds- og udviklingsmuligheder, som kan udnyttes endnu bedre, hvilket vi nu i DLG Food kan løfte grundet denne forøgelse i medarbejderstaben. Vi kan nu have endnu mere fokus på at levere de bedste løsninger og kvalitet til vores kunder. Desuden er det vigtigt, at vi sørger for, at vores produkter matcher de behov, der er fra forbrugerens side, udtaler Cees Kuypers, direktør i DLG Food.    

Ansættelserne er et led i den strategiske beslutning om, at DLG Food skal øge deres kapacitet og blive en endnu større spiller på markedet. DLG Food sælger mange kvalitetsprodukter, som har den gode historie, og som er sunde. Det er f.eks. convenience produkter fra Lammefjords Grønt, perlebyg fra Food Grain og friske rodfrugter fra Lammefjorden til at lave salater. DLG Food sidder på hele kæden til disse produkter, hvilket er en enorm styrke, der kan udnyttes. Derudover har DLG Food også planer om nye produktlanceringer, hvilket de nye medarbejdere vil være en central del af.

De fem medarbejdere har hver deres kompetencer, der vil komme virksomheden til gode. DLG Food ser frem til at få et solidt og faglig samarbejde med de nye medarbejdere, der vil styrke hele DLG Food-gruppen.

De fem nye medarbejdere i DLG Food er:

Mathilde Westerholt - Business Unit Controller

Lene Dyrby - Marketing Manager

Hanne Paludan - Quality & Foodsafety Manager

Salli Bekke - Management Assistant

Trine Malm Clemmensen - Personal Assistant for direktør Cees Kuypers