DLG

DLG-koncernen samlet på professionel FarmerTech-messe

Nyhed   •   Dec 08, 2015 11:13 CET

DLG-koncernen møder de besøgende i ét samlet udstillingsområde på FarmerTech. Formålet er at give landmændene de bedste muligheder for indsigt og sparring.

I et nyt udstillingskoncept møder DLG-koncernen samlet frem for at vise landmændene hele løsninger i den store palette af produkter og ydelser, virksomheden tilbyder.

”Vi glæder os meget til at vise kunderne vore mange produkter i komplette løsninger. I DLG har vi rigtig mange dygtige fagfolk, og en professionel messe som FarmerTech medvirker til, at vi kan komme endnu tættere på landmændene, høre deres behov og således være med til at skabe endnu mere værdi på bedriften,” siger underdirektør Christoffer Hage, DLG, og fortsætter:

”Vi imødekommer landmændenes behov for at være mobile og har lanceret en ny App til at bestille foder og pakkevarer. Appen, der både kan hentes til Android og Apple-telefoner vil bliver præsenteret på Farmertech med en række nye funktioner,” siger Christoffer Hage.

Ny model for at handle foderhvede

Når FarmerTech løber af stablen for første gang den 19. og 20. januar i Messecenter Herning, vil DLG bl.a. præsentere et nyt koncept for handel med foderhvede. Det hedder ’Korn i to trin’ og er en ny model til at prissætte foderhvede, som sælges til eller købes hos DLG.

Modellen giver landmanden mulighed for at fastsætte sin pris i to trin, nemlig i form af en præmie og sidenhen en børspris. På den måde er der to muligheder uafhængigt af hinanden for at disponere og lukke en samlet pris for afgrøden.

Mange muligheder
DLG er repræsenteret med fagområderne Korn, Risk Management, Plusvarer, Desinfektion, Vet, Vitfoss, Kvæg og Svin. DLG udstiller i Hal C på standene C2740, C2741 og C2744, der ligger i et samlet område, så tøv ikke med at kigge ind forbi til sparring og videndeling.

Se DLG’s holdopstilling
Kvægfoder: Easy Boost, expandat, analysepakke
Svinefoder: PrimeFeed, Gastro-blandinger, SFR-foder
Vitfoss: Organiske mineraler til kvæg, Hy-D til søer, Stalosan F
Korn/Risk Management: Foderhvede i to trin og Risk Management-løsninger
Desinfektion: Virocid, Kenocool, Truckcleaner Super
Vet: Ubrudt kølekæde på 2-8°C, Bonuskoncept med åben pris
DLG App til Android og Apple, med quick-bestilling fra kontrakter

Yderligere oplysninger:
Christoffer Hage, underdirektør, DLG, mobil 2086 2424.