DLG

DLG's mælkeerstatninger er i top

Nyhed   •   Dec 04, 2015 11:29 CET

En analyse foretaget af Vestjysk Landboforening viser, at DLG's mælkeerstatninger var "af topkvalitet".

Det var to af DLG's mælkeerstatninger, der i en analyse af syv forskellige produkter klarede sig langt bedst, og som de eneste målte under grænseværdien på 10.000 CFU/g og dermed ifølge Vestjysk Landboforening er af "hygiejnisk topkvalitet".

"Det overrasker os ikke, at vores mælkeerstatninger er blandt de reneste. Vi arbejder ambitiøst med at skabe værdi for kunderne, og vores troværdighed afhænger af at have konstant fokus på kvalitet og hygiejne i vore produkter," siger Henrik Kløve, der tilføjer:

"Vi mener selv, at vore produkter er blandt markedets bedste, og det er positivt, at objektive resultater giver et lignende billede."

DLG/Vitfoss' produkter bliver altid produceret af friske råvarer hos DMK (tidligere Norlac), der stiller store krav til bl.a. bakteriologi og i øvrigt leverer en tilsvarende råvare til modermælkserstatning til babyer. For at sikre kvaliteten har både Vitfoss og DMK hvert sit omfattende egenkontrolprogram, der løbende analyserer råvarer og den færdigproducerede mælkeerstatning.