DLG

DLG’s succes i Sverige og Tyskland

Nyhed   •   Feb 06, 2013 10:05 CET

Succeserne har stået i kø for DLG i Sverige og Tyskland i 2012, hvilket årets rekord-regnskaber også vidner om. De gode resultater skyldes en målrettet strategi om at kombinere egne aktiviteter og alliancer med andre selskaber. Dygtig forretningsledelse, god logistik og øgede markedsandele har sikret flot overskud. Der er udsigt til stor vækstmulighed især i Tyskland.

DLG-koncernen har købt sig ind i virksomheder i både Tyskland og Sverige for at sikre sig markedsmæssigt terræn og bedre logistik, og nu ses resultaterne af investeringerne. Svenska Foder har haft en rekordomsætning i 2012 på 3,8 milliarder kr., og tyske HaGe har rundet hele 20 milliarder kr. Svenska Foders resultat før skat blev i 2012 87 millioner kr. - en fremgang fra 83 millioner kr. i 2011. DLG's andel (54 procent) af HaGe's resultat før skat var i 2012 121 millioner kr. - en stigning på 10 millioner kr. De to forretninger alene står for godt 50 procent af koncernens årsresultat.

Læs mere