DLG

DLG udbetaler 105 mio. kr. til ejerne

Nyhed   •   Feb 24, 2016 13:46 CET

  • DLG overskudsdeklarer 105 mio. kr. efter et solidt regnskab
  • Dermed har DLG udbetalt over 1 mia. kr. til andelshaverne over de sidste 20 år 

Danmarks største og førende grovvareselskab, DLG, udbetaler 105 mio. kr. til andelshaverne efter et tilfredsstillende 2015, hvor selskabet leverede et solidt resultat i et konkurrencepræget marked med faldende marginer.

Dermed har DLG udloddet over 1 mia. kr. til sine ejere, heraf langt over halvdelen siden 2010.

”Som det førende grovvareselskab i Danmark er vi glade for at kunne overskudsdeklarere det højst mulige beløb – især i en tid hvor landbruget har brug for al den opbakning, vi kan give,” siger Niels Dengsø Jensen, bestyrelsesformand i DLG.

”Det er rationaliseringer og omkostningseffektiviseringer i DLG, der sat os i stand til at tjene penge på trods af faldende marginer i et konkurrencepræget grovvaremarked. Det viser, at den strategi, som vi har fulgt siden 2013 om at søge tilbage til kernen i DLG – at fokusere på Grovvarer, Vitaminer & Mineraler samt Service & Energi – er den rette,” siger Niels Dengsø Jensen.

Med overskudsdelingen på 105 mio. kr. har DLG udbetalt over 1 mia. kr. over de seneste 20 år til de danske landmænd. Langt over halvdelen af udbetalingerne – 578 mio. kr. – er blevet udbetalt siden 2010.

 

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Niels Dengsø Jensen, bestyrelsesformand, DLG: +45 2022 0264; ndj@dlg.dk