DSB

DSB kører igen direkte til Tyskland fra København

Nyhed   •   Nov 18, 2011 17:42 CET

Storstrømsbroen bliver mandag d. 21. november igen åbnet for InterCityExpress tog mod Hamburg og Berlin. Det betyder, at DSB igen kører tog direkte til Hamburg og Berlin uden skift og omstigning i bus undervejs. 

»Det er virkelig en glædelig nyhed for vores kunder, der bruger toget til at rejse til Tyskland, at Storstrømsbroen er åben for lette togsæt. Så har de igen mulighed for at køre direkte til Hamburg og Berlin uden togskifte og omstigning undervejs,« siger underdirektør i DSB Salg, Anne-Lise Bach Sørensen.

Storstrømsbroen har været spærret for togtrafik i en måned, men bliver på mandag den 21. november genåbnet for trafik med lette togsæt. Derfor kører DSB på mandag igen efter den normale køreplan med fire daglige afgange fra København direkte til Hamburg, hvoraf morgentoget fortsætter direkte til Berlin.

InterCityExpress afgår fra og med mandag d. 21. november fra Københavns Hovedbanegård i på følgende tider:

07:44 København-Berlin

09:44 København-Hamburg

11:44 København-Hamburg

15:44 København-Hamburg 

Se den samlede køreplan for EC/ICE tog på www.dsb.dk/europa

Vær dog opmærksom på, at der kommer ny køreplan fra 11.12.2011, dog kun med få ændringer i minuttallet. Denne køreplan vil også være at finde på www.dsb.dk/europa