Atlas Copco Danmark

Dyn@Link skaber maskineffektivitet på højt plan

Nyhed   •   Dec 01, 2015 07:24 CET

Med lanceringen af Dyn@Link giver Atlas Copco sine Road Construction-kunder et værktøj til at overvåge og styre deres maskinpark på en nem og effektiv måde. Det intelligente telematiksystem giver mange muligheder for at optimere anvendelsen af maskinparken, reducere omkostninger til vedligeholdelse samt spare tid og penge.


Atlas Copcos Dyn@Link og Dyn@Link Advance-system gør det lettere at holde et vågent øje med maskinerne. Med Dyn@Link kan du bekvemt følge dine maskiner fra kontoret, du er konstant opdateret om, hvor de befinder sig og om de kører. Brugeren kan få adgang til denne information hvor som helst og når som helst. Med diverse filtre og personlige indstillinger for grafer og tabeller kan onlineportalen for Dyn@link tilpasses med hensyn til måleenheder, kortindstillinger og meddelelsesfrekvens for at tilgodese individuelle krav.

Dyn@Link holder styr på køretider og køreafstand”, fortæller Sonja Boettcher, projektleder for Dyn@Link-programmet. ”Takket være Geofence-funktionen, en slags elektronisk hegn, kan cheferne holde rede på, hvornår en maskine går ind i et område og hvornår den forlader det igen, hvilket sparer tid og beskytter udstyret.” Ved at indtaste en e-mailadresse får brugeren automatisk besked, når en maskine kommer ind i eller forlader et foruddefineret område. Via systemets vedligeholdelsesregister kan brugerne endvidere se servicestatus for samtlige maskiner i parken og vælge at få en e-mail, når en maskine nærmer sig datoen for næste service. På denne måde kan service planlægges og gennemføres på en effektiv måde.

Dyn@link Advanced har naturligvis alle de samme funktioner som Dyn@link. Derudover kan man med denne intelligente enhed spore data om vejbygningsudstyrets ydeevne; informationer, som gør det muligt at optimere maskinparken, reducere spild og spare tid og penge. Det smarte værktøj giver mulighed for at analysere udstyrets ydeevne i tilpassede tidsrammer. Man kan følge maskinens tomgangstid, transporttid og naturligvis også brændstofforbrug og belastningsfaktor og derigennem opnå en bedre ydeevne. Oplysningerne kan eksporteres til Excel og gemmes på en computer for videre analyse.

Udover vedligeholdelsesfunktionen giver Dyn@link Advanced endvidere mulighed for at spore fejl og advarsler på distancen, hvilket betyder, at driftsstop holdes på et minimum. Eksempelvis kan AddBlue®-niveauet på Tier4f/trin4-maskiner spores og lave olieniveauer opdages. Alle maskinadvarsler sendes til webstedet eller (hvis det ønskes) til en registreret e-mailadresse.

Dyn@link kan installeres på alle Atlas Copcos vejbygningsmaskiner og endda på udstyr af andre mærker. Dyn@link Advanced kan p.t. installeres på alle SD-asfaltudlæggere og mobile Dynapac-feedere, men listen over udstyr udvides i nær fremtid. Begge systemer inkluderer hardware med SIM-kort, webstedsadgang og en 12-måneders GSM-tilslutningspakke, som kan forlænges.


For yderligere information, kontakt:
Atlas Copco Construction Technique Scandinavia
Frank Christiansen, salgsleder (DK)
40 57 04 16
frank.christiansen@dk.atlascopco.com


Atlas Copco
er en verdensførende leverandør af bæredygtige produktivitetsløsninger. Koncernen leverer innovative kompressorer, vakuumløsninger og luftbehandlingssystemer, udstyr til minedrift og bygge- og anlægssektoren, industriværktøj og monteringssystemer. Atlas Copco udvikler produkter og service med fokus på produktivitet, energieffektivitet, sikkerhed og ergonomi. Selskabet blev grundlagt i 1873, har hovedkontor i Stockholm og kunder i mere end 180 lande. I 2014 havde Atlas Copco en omsætning på 94 milliarder SEK og mere end 44.000 ansatte.

Atlas Copco Construction Technique Scandinavia står for salg og service af Atlas Copcos entreprenørmateriel, transportable kompressorer, pumper, generatorer, lysmaster samt asfalterings- og kompakteringsudstyr i Skandinavien.