Cad Quality A/S

ERFA-møde om Meridian

Nyhed   •   Okt 25, 2012 12:42 CEST

Der var fulde huse ved Cad-Q’s ERFA-møde 6. september. Flere end 20 virksomheder var ankommet, og emnet var dokumentstyring Meridian, og hvordan man med programpakken kan automatisere og strømline processer.

Vært ved mødet var Energinet.dk, som har deltaget i tidligere møder, og selv er langt fremme med brug og integration af BlueCielo’s Meridian. 

”Vi sagde ja med det samme til at være vært for ERFA-mødet. Tidligere møder, som Cad-Q har arrangeret, har givet os et godt netværk til andre brugere, og det ville vi gerne være med til at støtte op om,” siger Dorte Truelsen, der er teknisk assistent hos Energinet.dk og teamleder for virksomhedens "Team Anlægsdokumentation".

”Det var spændende og lærerigt at spejle sig i, hvordan andre benytter Meridian, og mødet har givet os kontakter til andre virksomheder, der bruger Meridian på måder, som vi også gerne vil arbejde med i fremtiden. Helt konkret har Cad-Q’s ERFA-møde betydet, at nogle af vores teknikere skal på besøg i en anden virksomhed og lære af deres erfaringer med integration mellem Meridian og vedligeholdssystemet SAP,” fortæller Dorte Truelsen. 

Energinet.dk har benyttet Meridian siden 1999 til organisationens omfattende anlægsdokumentation, der består af store mængder tegninger over transformerstationer, mastekonstruktioner, kabelføringer samt andre tekniske dokumenter.

”Vores kommende udfordring består i at integrere vores vedligeholdelsesmanualer, der ligger i Meridian, med vores vedligeholdelsessystem, der håndteres i SAP. Mødet gav os konkrete svar på, hvordan vi kommer videre i den proces, og vi har nu et uvurderligt netværk, som vi kan trække på fremover,” siger Dorte Truelsen.

I løbet af dagen blev en række nye tilføjelser og muligheder med Meridian også præsenteret. Eksempelvis holdt Leif Jessen Hansen fra Cad-Q et indlæg om tilføjelsen Meridian ProjectExplorer, der giver mulighed for et hidtil uset overblik over komplekse projekter, nye måder at eksportere data på samt adgang til eksterne databaser. Meridian har nu også en række avancerede features, der muliggør brug af cloudcomputing. Det har en række fordele, men også spørgsmål af sikkerhedsmæssig og juridisk karakter.

Brugernes spørgsmål blev imødekommet af BlueCielo’s egne eksperter, Manoj Biere og John Lippert, der havde taget turen fra Holland til Fredericia. Spørgsmål og svar blev yderligere behandlet gennem en række aktuelle.

”Vi er glade for den store opbakning, der er når vi afholder ERFA-møder, og det er spændende at opleve brugernes interesse og spørgelyst. Det gør, at alle parter lærer noget og kommer hjem med ny inspiration,” siger Leif Jessen Hansen.