Taastrup Teater

H.C. Andersen som digitalt teatereventyr på Taastrup Teater

Nyhed   •   Okt 10, 2016 13:32 CEST

H.C. Andersen som digitalt teatereventyr på Taastrup Teater

Lørdag d.22.oktober kl. 15 skrues der op for efterårshyggen for hele familien på Taastrup Teater, når BaggårdTeatret spiller forestillingen H.C. Andersen Lever som er et digitalt teatereventyr.

Mød den Grimme Ælling og den selvsikre Klods Hans i en ny teaterforestilling for hele familien, hvor H.C. Andersens kendte og elskede figurer sender ham ud på et udfordrende og ukendt eventyr.

Spritny teknologi forener det bedste fra animationens og teatrets verden og gør det muligt for figurerne at få hjælp fra publikum – og det får de brug for!

Danmarks mest kendte og elskede digter sidder alene og sørgmodig efter at være blevet ydmyget på Det Kongelige Teater. Han drømmer om et liv som solodanser, men han kan ikke danse. Skrive kan han til gengæld, men hvem vil høre fjollede eventyr, om ællinger der bliver til svaner, og klodsede drenge der gifter sig med prinsesser?

I et nyskrevet eventyr inviterer BaggårdTeatret og tekniktroldmændene fra Rokoko børn og barnlige sjæle ud på en eventyrrejse i jagten på fantasi, selvtillid, prinsessen og det halve kongerige

Anbefalet alder: fra 5 år

Fakta:

Forestilling: H.C Andersen Lever!
Spillested: Taastrup Teater, Kjeld Abells Plads, 2630 Taastrup
Spilletid: lørdag 22/10 kl.15
Billetpris: kr. 125 - fri entre med Børnekulturkortet
Billetsalg: www.taastrupteater.dk eller via Taastrup Teaters Billetkontor