Photowall

In my kitchen – ny kollektion af Ingela P. Arrhenius

Nyhed   •   Aug 13, 2015 09:00 CEST

Photowall lancerer tapetkollektionen In my kitchen – designet af den svenske illustrator og designer Ingela P. Arrhenius. Med inspiration fra loppefund og gamle kogebøger har Ingela skabt tre motiver i sand retrostil – alle i forskellige farvesammensætninger.

Farvestrålende mønstre med alt muligt køkkentilbehør og hylder med charmerende rekvisitter – der hersker ingen tvivl om, hvor Ingela P. Arrhenius har fundet inspirationen til sin seneste kollektion.

– Køkkenet har altid været mit yndlingssted. I vores køkken herhjemme har vi rigtig mange fine ting – alt sammen købt på loppemarkeder – og det er meget inspirerende at omgive sig med, siger Ingela P. Arrhenius.

Ingelas unikke stil, der indeholder mange farver og retroinspirerede mønstre, er utrolig populær over hele verden. Kollektionen for Photowall omfatter tre motiver, alle i forskellige farvesammensætninger. Ingelas yndlingsmotiv i kollektionen er In my shelf, et motiv, hun designede for længe siden, og som hun tidligere har trykt på viskestykker.

– Det var rigtig sjovt at udvikle motivet til at passe som tapet. Mindre motiver er altid enklere, men det er dét, der gør tapet som format så spændende og udfordrende, siger Ingela P. Arrhenius.

In my kitchen fås kun hos Photowall og kan bestilles som tapet efter mål til 299 kr. pr. kvadratmeter.