CITS Travel

Klassiske Kina

Nyhed   •   Nov 02, 2011 16:18 CET

1. dag: København – Shanghai
Afrejse om aftenen med SAS direkte til Shanghai. Underholdning og forplejning undervejs.

2. dag: Shanghai
Vi ankommer tidligt om morgenen til Shanghais internationale lufthavn, Pudong. Her bliver vi mødt af vores lokale kinesisk guide, som sammen med den danske rejseleder vil sørge for at alle får en oplevelsesrig og behagelig rejse i Kina. Vi starter vores rejse med at kører 2.5 time fra Shanghai til Hangzhou, hvor vores eventyr starter. Efter vi har fået vores værelser og har kigget byen lidt an, spiser vi vores første kinesiske middag på en lokal restaurant.
Måltider: Forplejning ombord, frokost og middag

3. dag: Hangzhou Efter morgenmaden kører vi til Lingyin Templet, som er et af de 10 mest berømte templer i Kina. I dets storhedstid var templet mål for ti tusinder af pilgrimme hver eneste dag.Templet blev bygget af en tilrejsende, indisk munk, som fandt stedet så umådeligt smukt, at han troede, det var det sted, hvortil sjælene trak sig tilbage. Deraf navnet ”Souls’ Retreat Temple”.Derefter kører vi videre til endnu en betagende naturoplevelse – West Lake. Søen er omkranset på 3 sider af smukke, grønne bakker og har gennem århundreder inspireret malere og digtere. Vi sejler en lille tur for at nyde udsigten til bjerge, pagoder og templer der omkranser søen. Der vil også være tid til en dejlig spadseretur langs søen.Efter frokost besøger vi en teplantage, hvor vi vil få lejlighed til at smage den berømte grønne Dragonwell te - en af Kinas mest berømte tesorter.
Måltider: Morgenmad, frokost og middag

4. dag Hangzhou - Suzhou
På vejen til Suzhou besøger vi den smukke ”Six Harmonies Pagoda” – også kaldet Liuhe Pagoden efter en lille dreng, som i fordums tid samlede alle magiske kræfter på at bekæmpe Drage-kongen, som sagdes at være skyld i Qiantang floden´s ødelæggende oversvømmelser.Med sine 60 meter er pagoden den højeste i Sydkina og fra toppen oplever vi den mest fantastiske udsigt over Qiantang floden.Navnet ”Six Harmonies” stammer fra de gamle Buddhistiske forordninger om harmoni mellem himmel, jord, øst, vest, syd og nord.Køreturen går gennem en af Kinas mest frugtbare egne og vi gør stop undervejs i byen Xitang – endnu en kanalby, som gennemkrydses af hele 9 floder. Alle bydele er forbundet med ældgamle stenbroer, så byen kan også opleves til fods. Aftenen er til fri disposition.Måltider: Morgenmad og frokost

5. dag: Suzhou
Dagen starter med en rundvisning på Suzhous største silkefabrik., hvor vi følger produktionen fra silkesommerfuglens æg til den færdigspundne silketrådtråd. Der vil være rig lejlighed til at gøre gode indkøb af alle former for beklædning. Herefter skal vi på en kanalrundtur i den gamle bydel og opleve de særprægede gamle huse fra vandsiden. Om aftenen samles vi igen og går til den mindste af Suzhous haver - Fiskerens Have, hvor vi skal opleve forskellige former for traditionel kinesisk musik, sang og teater. Måltider: Morgenmad, frokost og middag

6. dag: Suzhou - Shanghai
Inden vi forlader Suzhou, skal vi besøge en af byens mange gamle klassiske haver - Den Ydmyge Administrators Have,  hvor de mange synsindtryk får pavilloner, vand, klipper og træer til at gå op i en højere enhed. Efter frokost kører vi mod Shanghai, Asiens økonomiske metropol. Vi går en lille orienteringstur i området, med bl.a. Nanjing Road, Shanghai berømte indkøbsgade. Måltider: Morgenmad og frokost

7. dag Shanghai, Yuyuanhaven - den gamle kinesiske bydel Straks efter morgenmaden kører vi til Yuyuanhaven, den mere end 400 år gamle have er et klassisk eksempel på forfinet kinesisk havearkitektur og byggestil fra Mingdynastiets tid. Efterfølgende er der tid til at gå på egen hånd i den gamle kinesiske bydel, hvor et utal af forretninger indbyder til indkøb. Efter middagen skal vi opleve et fantastisk akrobatikshow. Vi afslutter dagen med en aftentur på The Bund, den imponerende havnefront, hvis fantastiske belysning nok skal imponere. Måltider: Morgenmad, frokost og middag

8. dag: Shanghai, Puxi og Pudong Først på dagen skal vi opleve The Bund samt byen fra søsiden på en sejltur på Huangpu floden, der deler det gamle og nye Shanghai. Herefter kører vi under floden over til Pudongsiden, som er det nye finanscentrum. Vi har nydt Shanghai fra søsiden, nu skal vi se den i fugleperspektiv fra 88 etage i Jinmaobygningen. Hvis vejret er med os, er udsigten ud over Shanghai, intet mindre end fantastisk. Måltider: Morgenmad og frokost

9. dag: Shanghai – Yichang Vi kan lige nå at gøre de sidste indkøb inden vi tager til lufthavnen, for at tage flyet mod Yichang. Tidligt på aftenen bliver vi indkvarteret på vores cruiseskib i udvendige 2-mands kahytter med balkon/bad/toilet. Der vil være et kort informationsmøde om turen inden middagen. Måltider: Morgenmad og middag  

10. dag: Yangtze floden Sejladsen begynder tidligt denne dag og første udflugt bliver til De Tre Kløfters Dæmning – en af verdens største målt i KW. Opførelsen af dæmningen begyndte i 1997 og havde til formål at kontrollere de vældige vandmasser og dermed undgå de utallige oversvømmelseskatastrofer i lavlandet længere nede af floden. Dæmningen skabte samtidig grundlag for produktion af elektricitet til det energihungrende Kina. Måltider: Morgenmad, frokost og middag  

11. dag Yangtze floden Om morgenen passerer vi den første af de store kløfter, Xiling kløften, som er 76 km lang. Senere på dagen skifter vi til en mindre turbåd for at sejle gennem den smalle kløft der fører ind til den smukke Shennongflod. Undervejs skifter vi til små flodbåde, som bådsmænd vil padle og trække op gennem strømmen. Derefter driver bådene med strømmen tilbage til turbåden. Om eftermiddagen passerer vi de andre kløfter, den imponerende Qutang kløft, der kun er 8 km lang, og  Wu kløften, der er 45 km lang og berømt for sine 12 smukke bjergtoppe.
Måltider: Morgenmad, frokost og middag.  

12. dag: Yangtze floden Efter nattens sejlads er vi nået til Fengdu, der blandt kinesere kaldes for ”spøgelsesbyen” og lidt er der om snakken. Overalt kigger djævle og dæmoner på os med frygtindgydende blikke. Vel tilbage på vores skib nyder vi frokosten. Der vil være forskellige former for underholdning og aktiviteter ombord, men selvfølgelig også masser af tid til at nyde den smukke sejltur enten fra soldækket eller fra balkonen. Måltider: Morgenmad, frokost og middag  

13. dag: Chongqing-Beijing Om morgenen lægger vi til Chongqing, den folkerigeste by i Kina med ca. 32 mill. indbyggere.. Vi skal på en lille tur gennem den travle by med de stejle gader og vi skal naturligvis også hilse på Kinas nationaldyr, pandaen, i Chongqing Zoo. Hen ad eftermiddagen tager vi til lufthavnen for at flyve til Beijing, hvor vi lander om aftenen. Måltider: Morgenmad og middag  

14. dag: Beijing, Den Store Mur
I dag går turen til Den Store Mur ved Mutianyu, hvor vi ser en lille del af den 6000 km lange forsvarsmur, der snor sig gennem Kina. Den bestod oprindeligt af mange små sektioner, men blev ca. 200 år f. Kr. sammenføjet til én sammenhængende mur, af Kinas første kejser Qin Shi Huangdi. Der vil være god tid til at gå på muren og opleve den i al dens storslåethed og smukke forfald. Om aftenen samles vi til en delikat afskedsmiddag – den berømte Peking And. Måltider: Morgenmad, frokost og middag

15. dag: Beijing - København
Fra morgenstunden besøger vi Den Himmelske Freds Plads, der er omkranset af monumentale bygninger. Folkets Store Hal, Formand Maos Mausoleum og Den Himmelske Freds Port. Vi spadserer gennem porten ind i Den Forbudte By med de karakteristiske smukke røde paladsbygninger med gyldne tage – kejserens farve. Paladsets bygninger regnes for nogle af de smukkeste og bedst bevarede i Kina. Her holdt kejserne hof under Ming og Qing dynastierne og her lå magtens centrum. Omkring frokost tager vi afsked med Kina for at flyve direkte hjem med SAS til København, hvor flyet lander samme dag. Måltider: Morgenmad og forplejning ombord