DLG

Kongskilde endnu tættere på forskerne

Nyhed   •   Okt 25, 2012 14:31 CEST

Kongskilde har åbnet et nyt udviklingskontor på Agro Business Park for at styrke sin innovative profil.

 Kongskilde Industries slår dørene op til et nyt udviklingskontor. Det blev markeret med både reception og maskindemonstration, hvor den nyudviklede selvkørende rækkerenser, Vibro Crop, var i arbejde.

 - Vi oplever i Kongskilde en spændende udvikling forretningsmæssigt, og vi vil udnytte det til også at være mere langsigtede i vores produktudvikling og skabe en skarpere innovativ profil. Derfor er det oplagt for os at være tæt på universitetsmiljøet og de kompetencer, som forskerne besidder, siger koncernsalgsdirektør Henrik Lynge Jacobsen, Kongskilde.

Udviklingskontoret er en udvidelse af Kongskildes nuværende udviklingsaktiviteter. Det får dels selvstændige projekter, dels tætte samarbejder med de øvrige udviklingsenheder inden for divisionerne Soil, Grass og Feeder.

Tilknyttet det nye udviklingskontor er der allerede to post-doc-studerende og en erhvervs-PhD-studerende samt kompetencer fra Webstech, som Kongskilde er medejer af. I alt er fem medarbejdere nu i den strategiske udviklingsafdeling.

 - Vi glæder os til at følge dette spændende tiltag og høste gevinsterne af, at vi får tættere relationer mellem forskning og udvikling. Der er ingen tvivl om, at det vil styrke vores udviklingstakt og produktudvikling, siger Henrik Lynge Jacobsen.