Skyscanner

Kunsten kun at rejse med håndbagage

Nyhed   •   Aug 10, 2012 12:30 CEST

Når flyselskaberne prøver at presse hver en øre ud af sine passagerer, ikke mindst i form af gebyrer for bagage, kan det være klogt at lære kunsten at rejse virkelig let. Det er faktisk muligt at pakke til en hel uge og få plads til alt i håndbagagen! Sam fra Skyscanner viser dig hvordan!

- En af mine venner plejede at rejse ud uden andet end en plastikpose med tre par boxershorts, en tandbørste og et pas. Helt så ekstremt behøver det nu ikke være – men for mange af os er det faktisk muligt at få plads til alt i håndbagagen. Og en let pakning har sine fordele!

Hvorfor skal man rejse let?
Rejs billigere – indtil videre er det gratis at tage håndbagage med i flyet, selv om nogle lavprisselskaber i en prøveperiode snart vil indføre et gebyr for dette. Nogle flyselskaber opkræver op til flere hundrede kroner for indtjekket bagage.
Rejs hurtigere - hvis du checker ind online, behøver du ikke stå i lange check-in køer, men kan i stedet gå direkte til sikkerhedskontrollen. Du behøver heller ikke vente på din bagage, når du er fremme og kan i stedet forlade flyet og lufthavnen direkte.
Rejs enklere - kun én taske betyder mindre bagage at holde styr på og mindre risiko for tabte, beskadigede eller stjålne tasker.

Vælg den rigtige håndbagage
Mange rejsende foretrækker tasker med hjul, men rejseeksperten Doug Dyment, skaberen af OneBag.com, anbefaler at lade denne type taske blive derhjemme. Vælg i stedet en blød firkantet taske, som du kan fylde lidt mere i end de hårde typer, og som vejer mindre. Tænk også på, at grænserne for håndbagagens mål og vægt kan variere fra flyselskab til flyselskab.

Pak ifølge listen
De fleste af os rejser med mere bagage, end vi egentlig behøver. Et par ekstra sko, en hårtørrer og en ekstra jakke, der lige så godt kunne være blevet hjemme. Tænk tilbage på din seneste rejse; brugte du alt det, du havde pakket? Sandsynligvis ikke.
Lad listen ændre dit liv. Den indeholder alt, hvad du behøver til din rejse, og indholdet kan være i ét styks håndbagage. Mål her er at pakke én taske, som rækker til hele dit ophold.

Hvad er der i Sams taske?
- Pas
- Kørekort
- Forsikringsinformation/-dokumenter
- Flybillet eller udskrifter af boardingkort
- Bankkort + lidt kontanter
- Oplysninger om overnatning, bilveje osv.
- Trøje med hætte (perfekt til at holde lys ude og gør det lettere at sove)
- Jakke (den har du på i flyet)
- 2-4+ T-shirts
- 1 par jeans
- 1 par bukser med aftagelige ben – fungerer også som shorts
- Badebukser
- 3+ par sokker
- 3+ sæt undertøj
- Solhat – hvis du skal et varmt sted hen
- 1 par vandresko (du har dem på i flyet)
- Klipklappere eller sandaler, hvis du rejser til varme himmelstrøg
- 1 par fine sko – hvis en aften ude er planlagt
- Bælte – du har det på i flyet
- Vandflaske
- Kamera + oplader
- Mobiltelefon + oplader + hovedtelefoner
- Lille lommelygte
- Negleklipper
- Solbriller og etui
- Ørepropper
- Lille førstehjælps-kit – hvis du planlægger en aktiv ferie
- Kuglepen og lille notesblok – til at nedfælde ting og vigtig information
- Kort, rejsehåndbøger, frasebøger
- Noget at læse – normalt mindst en paperback
- Universal stik – hvis du rejser til udlandet
- Tandbørste, tandpasta, tandtråd
- Skraber + en lille flaske med gel
- Lille flaske shampoo, sæbe og hårprodukt
- Fugtighedscreme
- Solcreme
- Læbepomade
- Deodorant
- Medicin mod diarré
- Prævention
- Vitamin C + en lille flaske echinacea er guld værd til at undgå forkølelser
- Nødvendig medicin
Glem ikke, at de nuværende lufthavnsregler indebærer, at parfume, shampoo og andre væsker skal opbevares i separate flasker på max 100 ml, og være pakket i en gennemsigtig plastpose på max 1l. Husk, at reglerne kan blive ændret, så tjek, hvad der gælder, før hver afrejse.

Folde, rulle eller bundte?
Backpackere foretrækker at rulle, forretningsrejsende vælger at folde, og nogle af os placerer tilog med papir mellem lagene af tøj i bagagen. Ifølge Doug Dyment fra OneBag.com er den bedste metode til at pakke kompakt helt enkelt at samle tingene i et bundt.

Bundtemetoden går ud på, at man bruger et ”grundobjekt,” som for eksempel en bog, som man så vikler sine ting om. For en mere detaljeret beskrivelse af teknikken (på engelsk), tjek dette link. Ulempen ved denne metode er, at pakningen tager lidt længere tid, og det bliver sværere at få enkelte ting op fra din bagage uden at pakke hele bundtet op, men teknikken lader dig maksimere pakkevolumen og minimere krøllet tøj.

Som et sidste tip, så prøv at tage dine største og tungeste stykker tøj på om bord på flyet og husk at udnytte dine lommer som ekstra plads.

Pak let for glædeligere rejser
Hvorfor ikke gøre dette til en udfordring til den næste rejse? Husk, at de fleste ting kan købes ved din destination, hvis du glemmer at pakke det ned, og så længe du har dit pas, pung og tøj på dig, er der store chancer for, at alt kommer til at gå godt.