Frie Skolers Lærerforening

Ledere på de frie skoler bryder reglerne

Nyhed   •   Feb 01, 2016 09:56 CET

En tredjedel af de frie skoler har ikke opgjort lærernes arbejdstid for det skoleår, som sluttede i juni – altså for mere end seks måneder siden.

Det viser svar fra godt 200 tillidsrepræsentanter, som deltog i den spørgeskemaundersøgelse, som Frie Skolers Lærerforening (FSL) gennemførte kort før jul.

Og ifølge Uffe Rostrup, der er formand for FSL, er det udtryk for sløseri af den værste skuffe:

»Skolelederne overholder ganske enkelt ikke Lov 409«, siger han.

De nye arbejdstidsregler, som Folketinget gennemtrumfede efter lærerlockouten, fastslår, at den enkelte lærers præsterede arbejdstid skal opgøres, og at det er lederens ansvar, at det sker. Derfor undrer det Uffe Rostrup, at så mange skoleledere fejler:

»Lederne ønskede sig mere ledelsesrum. Det fik de efter lockouten, men så må de altså også leve op til ansvaret og løse de opgaver, som følger med. Det kan ikke passe, at de på den måde ser stort på reglerne«, siger han.

Lærerformanden har svært ved at se noget, som kan undskylde ledernes svigt:

»Det er jo ikke svært, det her. Det er bare en opgave, som skal afsluttes«.

Arbejdstidsopgørelsen er et af de elementer, som skal beskytte lærerne mod det grænseløse arbejde, og derfor er det vigtigt for Uffe Rostrup, at skolelederne tager opgaven alvorligt.

Lederne bryder reglerne

FSL’s undersøgelse er i det hele taget deprimerende læsning for Uffe Rostrup. For cirka en tredjedel af de skoler, som har opgjort lærernes arbejdstid, har gjort det så generelt, at det ikke er muligt for lærerne at se, hvor meget tid der er registreret på forskellige opgaver og funktioner, og det ærgrer Uffe Rostrup:

»Der er ganske vist ingen formelle krav til opgørelserne, men lederne skal da i det mindste sørge for, at lærerne kan se deres præsterede arbejdstid – det er ikke godt nok, at lederen bare siger, at det præsterede arbejde passer med, hvad der var afsat fra årets start«.

FSL har også spurgt tillidsrepræsentanterne på de skoler, som ikke har modtaget en arbejdstidsopgørelse, om baggrunden for, at de ikke har fået den. Over halvdelen af dem svarer, skolelederen ikke registrerer lærernes arbejdstid og derfor ikke kan lave en opgørelse. Det svar chokerer Uffe Rostrup:

»Hvis det er korrekt, er det jo et direkte brud på arbejdstidsreglerne. Lederen skal følge den enkelte lærers præsterede arbejdstid, og det er uanset, om man har lokale aftaler, fuld tilstedeværelse eller lederudmeldte timerammer«, siger han.

Lederformand ærgrer sig

Formanden for Frie Skolers Ledere, Rud Nielsen, synes heller ikke, at det er godt nok:

»Det er brandærgerligt«, siger han.

Rud Nielsen havde håbet, at alle skoleledere havde opgjort arbejdstiden – ikke mindst her i år et:

»Opgørelserne er ekstra vigtige denne gang for at hjælpe de nye arbejdstidsregler godt på vej«, siger skolelederformanden, som understreger, at han hverken har været med til at lave undersøgelsen eller læst alle delresultaterne.

Men ud fra de hovedtal, han har fået, undrer han sig over, at så mange ledere tilsyneladende svigter på dette område.

»Det er jo ikke en opgave, som kan komme bag på lederne. Der har været utrolig meget fokus på netop arbejdstidsopgørelserne, så det undrer og ærgrer mig, at så mange ikke har gjort arbejdet godt nok«, siger han.

BOKS: 

Undersøgelsen viser …

Frie Skolers Lærerforening (FSL) spurgte i december sine tillidsrepræsentanter, om lærerne på deres skole havde modtaget deres individuelle arbejdstidsopgørelse. Godt 200 tillidsrepræsentanter svarede på undersøgelsen, som viser …

  • at lærerne på 34 procent af skolerne ikke har modtaget arbejdstidsopgørelsen;
  • at 58 procent af dem, som ikke har fået en opgørelse, forklarer det med, at lederen ikke registrerer lærernes arbejdstid;
  • at på 31 procent af de skoler, hvor lærerne har fået deres opgørelse, er opgørelsen så generel, at lærerne ikke kan se, hvor meget tid der er brugt på de enkelte opgaver og funktioner;
  • at på 52 procent af de skoler, hvor lederen ved skoleårets start udstak en timeramme, som lærerne kunne bruge til forskellige opgaver, blev det faktiske timeforbrug ikke registreret og optalt;
  • at 54 procent af dem, som har fået en arbejdstidsopgørelse, ender med overtid. Ingen af dem, som ikke har fået en arbejdstidsopgørelse, får overtid.
  • FAKTA: Det siger reglerne om arbejdstiden
  • Inden skoleårets start skal lærerne have en oversigt over, hvilke opgaver de forventes at løse (opgaveoversigten).
  • Opgaveroversigten skal udarbejdes på baggrund af en individuel dialog mellem læreren og skolens leder. Dialogen skal altså være individuel og ligge før opgaveoversigten.
  •  Skolens leder skal løbende være opmærksom på den enkelte lærers præsterede arbejdstid. Desuden skal lederen ved skoleårets afslutning opgøre, hvor meget den enkelte lærer har arbejdet i løbet af skoleåret.   
  • Den præsterede arbejdstid skal også konkret opgøres på skoler, som har lokalaftaler. Her vil lokalaftalerne indgå i opgørelsen med det aftalte timetal. Også den del af arbejdstiden, som lærerne udfører andre steder end på skolen, skal opgøres.