LetsGo

​LetsGo sparer op til 22.500 liter vand om måned

Nyhed   •   Mar 08, 2019 10:55 CET

Et nyt samarbejde med Bringwash sikrer miljøvenlig rengøring af delebilerne.

Vi bruger mellem 10.500 og 22.500 liter vand hver måned på at vaske vores 180 delebiler i hovedstadsområdet. Det er meget vand, der ryger direkte ned i kloarken, som vi gerne vil gøre noget ved. Derfor indgår vi et nyt samarbejde med Bringwash, der fremover står for den grundige rengøring af bilerne.

Det svenske Bringwash cykler rundt til bilerne for at vaske dem. Her bliver de vasket med miljøvenlige produkter og kun en halv liter vand, hvilket sparer en masse på vandet og forebygger, at skadelige kemikalier når vores grundvand.

”Vi er oprigtig stolte af at være valgt og betroet som LetsGo’s leverandør, så vi kan holde deres biler friske og rengjort for alle deres medlemmer. Den øjeblikkelige virkning af partnerskabet vil være, at der kommer flere Bringwashers på cykler ude i byen, der kan rengøre endnu flere biler,” siger Philip Gårdell Brodin, medstifter af Bringwash.

Miljøet i fokus

Det nye samarbejde med Bringwash sikrer, at LetsGo-delebilerne i hovedstadsområdet bliver grundig rengjort hver 14. dag. Derved kommer det månedlige vandforbrug kun op på 75 liter vand.

”Det er et værdiskabende samarbejde for os, da vi får en rengøringsløsning, der sætter miljøet i fokus,” siger Bjarke Fonnesbech, Direktør i LetsGo Delebiler, og fortsætter:

”Bringwash’s miljøvenlige tilgang til bilvask passer også godt ind i vores værdisæt. Vi cykler også selv rundt til bilerne, når de skal serviceres, så det er fantastisk, når vi kan samarbejde med et firma, der gør det samme og prioriterer det miljøvenlige.”