COK

MUS - nu også med sygefraværsdialog

Nyhed   •   Aug 02, 2012 12:00 CEST

Med Elektronisk MUS-skema har COK og Musskema.dk gennem flere år tilbudt et nemt, fleksibelt og udbytterigt værktøj til at forberede og afholde MUS-samtaler, planlægge kompetenceudvikling og sikre ressourcer. 

Masser af kommunale aktører har efterspurgt muligheden for at anvende Elektronisk MUSskema som værktøj til at sikre en konstruktiv dialog omkring sygefravær. Vi har lyttet og handlet og kan pr. 1. september 2012 præsentere et elegant og brugervenligt redskab til sygefraværsdialogen, udviklet i et tæt samspil med Sønderborg Kommune. 

Med mere end 150.000 sygemeldinger om dagen i Danmark er der behov for en klar og fokuseret ledelse, der kan facilitere en konstruktiv og nuanceret dialog, der sikrer at medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet. 

Hver enkelt kommune, afdeling eller forvaltning kan opsætte egne rammer for handling. Hvis sygdomspolitikken f.eks. anviser dialog med den fraværende på 1., 8., 14. og 28. sygedag samt særlig dialog ved fem drypvise fravær inden for tre måneder, kan systemet opsættes til at iværksætte et forløb med netop disse nedslagspunkter. 

Når sygesamtalepolitikken er opsat i systemet kan enhver leder starte en sygdomsproces op, tilknytte den pågældende medarbejder og få adgang til de vedtagne spørgerammer for de enkelte sygdomsdialoger. Der kan laver aftaler og opsamlingsdeadlines, som systemet omsætter til automatiske mailpåmindelser. Og mange informationer kan trækkes ud som rapporter til brug for fælles aftaler eller i forhold til samlede indsatser og statistikker. 

Raskmelding ser ved et enkelt klik - og så holder systemet selv øje med, om der er tale om f.eks. fem drypvise sygeperioder inden for den anførte tidsramme (alt efter hvordan systemet er opsat). 

Det nye sygefraværsmodul indgår fremover i Elektronisk MUS-skema sammen med MUS, GRUS, kompetenceafklaring og APV, så du har alle redskaber samlet et sted. Licensen koster 1.499 kr. ekskl. moms pr. leder. 

Læs mere om COKs elektroniske MUS-skema her!

Vil du høre mere?
Vil du vide mere om det elektroniske MUS-skema? Kontakt os og fortæl om jeres udfordringer, så kommer vi gerne på besøg og præsenterer redskabet.