Danmarks Cykle Union

​Ny spændende kursuskalender

Nyhed   •   Jul 25, 2017 14:18 CEST

Uddannelseskalenderen for efterår 2017 og forår 2018 er nu klar og byder på masser af spændende kurser!

DCU-kurserne er med til at sikre et højt træningsniveau i dansk cykelsport, og derfor opfordres alle klubber til at sende så mange potentielle trænere og kaptajner på et eller flere kurser.

De forskellige uddannelser giver blandt andet svar på, hvordan man planlægger motionisttræning for ryttere med forskellige færdigheder og tilgange, hvordan man udvikler B&U-ryttere efter det aldersrelaterede træningskoncept, og hvordan motiverer og mentaltræner topryttere.

Uddannelserne tilbyder dermed alt fra konkrete redskaber til klubtrænere og kaptajner til fysiologisk viden og teoretisk indsigt i arbejdet med eliteryttere.

Husk, at mange kommuner støtter uddannelse af trænere og kaptajner, og at de fleste klubber derfor kan få udgifterne helt eller delvist dækket.

                                              Tilmeldingen til kurserne åbner tirsdag den 15. august!

                                                  ----- SE UDDANNELSESKALENDEREN HER -----

                                                        Vi glæder os til at se jer til undervisningen!