Mungo Park

På torsdag den 21. februar fylder Mungo Parks teaterdirektør, Martin Lyngbo, 40 år

Nyhed   •   Feb 20, 2013 07:52 CET

Martin Lyngbo har været teaterdirektør på Mungo Park siden 2005 og stor succes omdannet teatret til et ensemble- og repertoireteater. Han er dramatiker og sceneinstruktør, uddannet fra Statens Teaterskole i København med afgang i 2003. I 2006 blev han Reumert-nomineret som både Årets dramatiker og Årets instruktør og han modtog samme år en Reumert for Årets forestilling i det lille format for stykket FORSTAD. Til Mungo Park har han desuden skrevet og /eller instrueret følgende forestillinger: MUNGO PARK - MANDEN BAG NAVNET, PORNOTOPIA, DEN ANDEN, SPASSER HUND KANIN, ET ANDET STED, DETTE BURDE SKRIVES I NUTID og FORFØRERENS DAGBOG. Derudover har han udviklet forestillinger til Caféteatret, Aalborg Teater, Svalegangen og Får302.
Martin Lyngbo er også manden bag det omfattende talentudviklingsprojekt TeaterBattle og dannelsen af Mungo Park Kolding. I september 2012 debuterede Martin Lyngbo på svensk grund med en stor opsætning af Dracula på Uppsala Stadsteater. Han er derudover fast tilknyttet underviser på Statens Scenekunstskole (tidligere Statens Teaterskole), hvor han underviser i instruktion, ledelse, dramaturgi og manuskriptudvikling.
Privat: Er gift med Zenia Stampe, som han netop fået en datter sammen med og desuden har han sønnen Thøger.

Martin Lyngbo er bortrejst på selve dagen og fejrer dagen i Boston, hvor han er i forbindelse med efteruddannelse på Harvard Business School.