Polar Electro Danmark ApS

Polar præsenterer Polar Loop 2 aktivitetsmåler

Nyhed   •   Aug 11, 2015 09:25 CEST

Polar sørger for præcis aktivitetsmåling baseret på fem intensitetsniveauer.

Polar Loop 2 har det samme elegante og prisvindende design som forgængeren, Polar Loop, med det samme oplyste display med 85 individuelt placerede LED-lys. Aktivitetsmåleren Loop 2 vil kunne fås i den velkendte farve Smokey Black lavet af TPU og i de nye farver Pulverhvid og Sorbet Pink der er lavet af blødt og fleksibelt silikone.

Armbåndets størrelse kan justeres og lukkes med et kvalitetsspænde i rustfrit stål. Det er designet til at blive båret døgnet rundt. Udover at måle din daglige aktivitet, træninger og søvn, så kan du få Loop 2 til at vibrere, når du har siddet ned i for lang tid. Loop 2 kan ligeledes vise i display og vibrere, når du får opkald og beskeder samt aftaler fra din smartphone. Loop 2 kan benyttes sammen med Polar H7 Bluetooth® Smart pulsmåler for en aktuel og nøjagtig pulsmåling.

Brugere, der skal have plads til arbejde, familie, træning og fritid kan få stor gavn af den hjælp og støtte som Loop 2 tilbyder. Blot ved at indtaste personlig information som alder, køn, vægt og valg af aktivitetsniveau kan Loop 2 give dig et dagligt aktivitetsmål og sikre dig en nøjagtig aktivitetsmåling. Den intelligente Loop 2 måler daglig aktivitet og inddeler denne i fem niveauer: hvile, sidde, lav, medium og høj. Den måler også skridt, distance, kalorier og søvn med nøjagtige og individualiserede algoritmer baseret på Polars grundige research.

Den daglige aktivitet kan synkroniseres med mobiltjenesten Polar Flow (iOS og Android) via Bluetooth® Smart, så du hurtigt kan overskue din aktivitet. Internettjenesten Polar Flow giver dig en mere detaljeret analyse og en udførlig oversigt over din aktivitet og træning.

Hvis du forbinder med Polar Coach ,får du endnu mere valuta for pengene: når man har en instruktør eller personlig træner, så kan han eller hun nemt anvende dette gratis online værktøj til at synkronisere og dele træningsdetaljer. Tredjepartsforbindelse med MyFitnessPal, Apple Health eller Google Fit giver Polars brugere endnu mere værdi.

Polars segmentchef, Tarja Määttä siger: “Med udviklingen af Polar Loop 2 har vi holdt fast i populære funktioner som design, vandtæthed og muligheden for pulsbaseret træning. Vi har lyttet til vores kunder, og mange af forbedringerne er baseret på deres feedback, såsom vibrationer til nænsom vækning og underretninger om inaktivitet. Smarte beskeder er blevet godt modtaget i forbindelse med andre af Polars produkter, og nu vil de også komme brugere af Loop 2 til gode. Derudover har vi introduceret de spændende farvemuligheder Sorbet Pink samt den enestående og trendy Pulverhvid. De bløde materialer gør at armbåndet kan bruges dag og nat.”

Loop 2 kan fås overalt i Pulverhvid og Sorbet Pink til september samt i Smokey Black til november 2015.

Vejl. salgspris er 999,- kr.