Danmarks Cykle Union

Simone Eg nummer syv ved VM

Nyhed   •   Okt 10, 2016 14:17 CEST

Simone Eg indledte mandag den danske VM-deltagelse i Doha, Qatar, med en flot syvendeplads på juniorpigernes VM-enkeltstart. Johanne Marcher sluttede som nummer 17.

- Da jeg krydsede stregen var jeg fuldt ud tilfreds, og det var uanset, om jeg var blevet nummer tre eller ej på det tidspunkt. Det var en meget teknisk rute, og jeg gav alt, hvad jeg havde, kørte nogenlunde den samme fart hele vejen, og jeg var fuldstændig færdig til sidst, sagde Simone Eg blandt andet til TV2 Sport umiddelbart efter løbet. 

Johanne Marcher sluttede nummer 17 på enkeltstarten.