Trip Trap WoodCare

Spar tid og kræfter på vedligeholdelse af køkkenbordet

Nyhed   •   Aug 15, 2012 09:00 CEST

Trip Trap WoodCare lancerer en plejende, oliebaseret køkkenbordsgel på tube, som gør dosering, påføring og anvendelse nemmere og mere tidsbesparende.

Træbordplader har længe været populære hos danskerne – og med god grund. Der er nemlig ikke
meget, der kan matche et flot og velholdt køkkenbord. Den daglige slitage sætter dog løbende sine spor på træets overflade, men bare rolig. Nu bliver det muligt at komme slidte områder til livs uden at skulle oliere hele bordpladen på én gang.

Trip Trap WoodCare’s seneste skud på stammen er nemlig en plejende køkkenbordsgel i en praktisk og handy tube, som gør det let at opfriske og pletreparere bordpladen med flot resultat. Med tuben i hånden er det nemt og hurtigt at trykke den ønskede mængde gel ud, som herefter poleres manuelt ned i træet.

Køkkenbordsgelen tørrer hurtigt, fremhæver træets naturlige årestruktur og farve samt giver en stærk vand- og smudsafvisende overflade. Den praktiske tube fører ligeledes til mindre spild og resulterer i en lang holdbarhed – selv efter åbning. Produktet er derfor en kærkommen nyhed til alle, som ønsker at spare tid og kræfter på pleje og vedligeholdelse af køkkenbordet.

Trip Trap Køkkenbordsgel fås i en praktisk 400 ml. tube i natur eller hvid og kan købes online på shop.triptrapwoodcare.dkshop.triptrapwoodcare.dk samt hos byggemarkeder, farvehandlere og tømmerhandlere til en vejledende pris på 139,95 kr.