GS1 Denmark

Standarder: ”What’s in it for me?”

Nyhed   •   Aug 07, 2017 07:00 CEST

En sammenhængende forsyningskæde
Lige meget hvad du sælger, har du brug for at kunne identificere dine produkter over for dine kunder. Ellers er der grobund for misforståelser og tidskrævende arbejdsgange, når I skal handle. Når du bruger GS1 standarder til varenumre (GTIN), stregkoder og udveksling af masterdata, så ved din handelspartner præcis, hvad I taler om. Og I undgår indtastninger, når informationer kan overføres ved stregkodescanning og machine-to-machine.

Lyder det noget abstrakt? Forsyningskæder kan godt være lidt langhårede at læse om. Derfor har vi lavet en app, hvor du kan se og udforske, hvordan der skabes sammenhæng i forsyningskæden med ”bip” og standarder:

Tag med på rejsen for et jordbær
Følg jordbærret og se alle de steder, hvor standarder får dets rejse til at hænge sammen.

Mon ikke dit produkt kunne have glæde af det samme?
Uanset sektor og produkttype, hjælper GS1 Standarder med at effektivisere processer for fx forsendelser, lagerstyring og udveksling af stamdata. Med de gennemprøvede standarder i ryggen, kan du opbygge en forsyningskæde, der understøtter bricks-and-mortar så vel som online handel. Og gør det muligt at give dine kunder den service, de forventer – B2B eller B2C.

Meget mere end stregkoder
GS1 er den neutrale, not-for-profit organisation, der står bag de mest anvendte globale standarder for effektiv forretningskommunikation.

Vi er bedst kendt for stregkoden, som BBC har placeret blandt "de 50 ting, der har skabt verdensøkonomien". Udover GS1-stregkoder til produkter og paller muliggør GS1 standarder, at der hver dag udveksles korrekte stamdata på tværs af landegrænser.

Tag med på rejsen for et jordbær fra marken og gennem forsyningskæden frem til forbrugeren i hjemmet.