Norddjurs Kommune

Stort fremmøde til borgermøder i Grenaa og Auning

Nyhed   •   Apr 27, 2016 15:47 CEST

Ca. 700 mennesker var mødt op til Norddjurs Kommunes to borgermøder tirsdag og onsdag aften. Her blev resultatet af analysearbejdet på folkeskoleområdet præsenteret, og der var også tid til spørgsmål og debat.

Borgmester Jan Petersen bød velkommen i Auning Idræts-og Kulturcenter. Foto: Norddjurs Kommune.

De to borgermøder, som Norddjurs Kommune afholdt mandag og tirsdag aften i henholdsvis Grenaa og Auning, mødte ca. 700 mennesker op til. På dagsordenen var en præsentation af analysearbejdet af skoleområdet, som styregruppen er ved at afslutte.

Læs om folkeskoleanalysen.

Styregruppen blev nedsat i forbindelse med budget 2016-2019, hvor man i kommunalbestyrelsen besluttede at udarbejde et oplæg til budgetforslag for 2017. Forslaget skal i form af en skoleanalyse dels evaluere på det realistiske i at gennemføre besparelser på specialundervisning i 2016 og overslagsårerne, og dels indeholde forslag, der kan sikre en mere robust og langsigtet finansiering af det samlede folkeskoleområde.

Borgmester Jan Petersensen indledte med at sige, at netop folkeskoleområdet er et område, der betyder rigtig meget for mange. Han pointerede også:

"Det er vigtigt for mig, styregruppen og kommunalbestyrelsen, at der bliver arbejdet grundigt med området for at sikre en langsigtet, holdbar løsning på de udfordringer, folkeskoleområdet står overfor."

Spørgsmål og debat

Formålet med aftenen var derfor at oplyse og kvalificere det hidtidige arbejde, der har været i styregruppen. Materialet, som handler om økonomi, demografi og kvalitet, blev fremlagt. Det samme gjorde eksempler på forskellige beregninger, som styregruppen har bedt forvaltningen lave.

Se præsentationen.

Efter præsentationen stillede de fremmødte spørgsmål, som kommunaldirektør Jesper Kaas Scmidt besvarede.

Foto Borgermoede Grenaa

Mange skrev kommentarer ned på de store stykker papir, der lå på alle bordene. Også i Grenaa Idrætscenter mandag aften. Foto: Norddjurs Kommune.

Efterfølgende var der sat tid af til, at deltagerne kunne debattere det præsenterede materiale og skrive input, spørgsmål og kommentarer ned på store ark papir, som styregruppen vil få stillet til rådighed i det videre arbejde.

Materialet er i høring netop nu. Høringsperioden løber fra tirsdag d. 19. april 2016 til og med tirsdag den 17. maj 2016.

Se høringsmaterialet

Indsend høringssvar