Scanbox Entertainment Danmark

THE GIVER og BLACK OR WHITE udkommer på alle formater torsdag d. 20 august

Nyhed   •   Aug 13, 2015 11:14 CEST

BLACK OR WHITE

’Black or White’ er et rørende drama om familier og kærlighed uden grænser. Filmen er instrueret af Mike Binder (’The Upside of Anger’). På rollelisten ses Oscar®-vinder Kevin Costner (’Dances with Wolves’, ’The Bodyguard’) og Oscar®-vinder Octavia Spencer (‘Niceville’).

Efter at have mistet både sin kone og datter bliver Elliots (Kevin Costner) eneste holdepunkt i tilværelsen barnebarnet Eloise. Selvom sorgen vægter tungt, er Elliot i stand til at finde glæde i livet sammen med hende. Men så melder Eloises farmor, Rowena (Octavia Spencer) sig pludselig på banen. Hun vil have forældremyndigheden og genforene Eloise med den afroamerikanske kultur, hun selv kommer fra. Elliot har ikke tænkt sig at opgive sit barnebarn uden kamp, men finder hurtigt ud af at intet er sort/hvidt, når det kommer til familiekærlighed.

Instruktør: Mike Binder

Medvirkende: Kevin Costner, Jennifer Ehle, Gillian Jacobs, Anthony Mackie, Octavia Spencer

Genre: Drama

Spilletid: 121 min

Tilladt fra 11 år.

______________________________________________________________________________

THE GIVER

’The Giver’ er baseret på Lois Lawrys elskede science fiction-bestseller, på dansk ’Jonas er udvalgt’, der på verdensplan har solgt mere end 10 millioner kopier. Ud over Jeff Bridges, Katie Holmes og Alexander Skarsgård medvirker Meryl Streep i rollen som samfundets øverste leder.

’The Giver’ er historien om den 16-årige dreng, Jonas (Brenton Thwaites), der lever i en tilsyneladende perfekt verden. Her hersker ro og orden, selvom det hele måske er lidt farveløst. En dag møder Jonas The Giver (Jeff Bridges), der er vogter af alle samfundets minder. The Giver deler minderne med Jonas, og han opdager nu de mørke hemmeligheder, der er blevet begravet i samfundets fortid. Jonas tvinges til at indse, hvor meget der er på spil, og for at redde sig selv og dem, han elsker, må han stikke af. Men alle odds er imod ham, og det bliver en kamp, der gælder liv eller død.

Instruktør: Phillip Noyce

Medvirkende: Jeff Bridges, Meryl Streep, Brenton Thwaites, Alexander Skarsgård, Katie Holmes, Taylor Swift

Genre: Drama/Sci-Fi

Spilletid: 97 min

Tilladt fra 11 år.

_______________________________________________________________________________

THE GIVER og BLACK OR WHITE udkommer på DVD, Blu-ray og VOD torsdag d. 20. august 2015.

Trailer og billeder finder du til BLACK OR WHITE her og til THE GIVER her (login: film/presse)

Ønskes anmeldereksemplarer eller udlodningseksemplarer så kontakt PR- og Marketingkoordinator Katrine Konyher på Katrinek@scanbox.com eller +45 41 29 93 19