Danmarks Cykle Union

To danske par kører med i den nye 6-dages løbsserie

Nyhed   •   Okt 19, 2016 10:20 CEST

To danske par satser på den nye europæiske 6-dages serie, der indledes den 25. oktober i London.

I den nye 6-dages serie, der omfatter afdelinger i London, Amsterdam, London og København samt en finale på Mallorca, skal der køres med faste nationale par. To danske par vil satse på løbsserien.

De to par består af henholdsvis de rutinerede 6-dagesryttere, Jesper Mørkøv/Marc Hester, der kører som fast par hele denne banesæson, samt tidligere verdensmester Alex Rasmussen og OL-rytter fra Rio, Casper Pedersen.

- Jeg synes virkelig, vi har fået sammensat to super stærke par, der helt sikkert vil kunne gøre sig i toppen af alle løbene, og som jeg også forventer vil være med til at køre om topplaceringerne i finalen på Mallorca, forklarer sportschef for 6-dagesløbet i København, Jimmi Madsen.

6-dages løbsserien 2016/2017
Den 25. til 30. oktober, London
Den 6. til 11. december Amsterdam
Den 19. til 24. januar, Berlin
Den 26. til 31. januar, København
Den 17. marts, Finale på Mallorca

Ved det københavnske 6-dagesløb skal der deltage yderligere to danske par. Sammensætningen af disse vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.

2017-udgaven af det københavnske 6-dagesløb bliver den 55. udgave. Det er 14. gang, at der skal køres i Ballerup Super Arena, og det bliver den femte udgave med Michael Sandstød som arrangør.

Læs mere om løbet på 6dagesløb.dk.