Designskolen Kolding

Tre til talentshow på d'Angleterre

Nyhed   •   Jan 19, 2016 07:18 CET

Tre studerende fra Designskolen Kolding deltager i den prestigefyldte design-talentkonkurrence Designers Nest

Hotel d'Angleterre danner fredag den 5. februar den fornemme ramme om Skandinaviens mest betydningsfulde talentkonkurrence med deltagelse af de bedste designstuderende fra de skandinaviske designskoler.

Blandt de 30 spirende talenter, der vil indtage catwalken for at præsenterer deres kollektioner, er tre modestuderende fra Designskolen Kolding.

Marie Sloth Rousing ,Katharina Schmalz og Kristine Blad er sluppet igennem nåleøjet og har fået en plads i den - på flere måder - prestigefulde talentkonkurrence.

Designers Nest afholdes som led i vinterens største modeevent på dansk jord - CHP Fashion Week - og har H. K. H. Kronprinsesse Mary som projector.

Med sans for det féminine

De tre bidrag fra Designskolen Kolding er vidt forskellige.

IN BETWEEN lyder den sigende titel på Marie Sloth Rousings kollektion, der udforsker området imellem tøjet og rummet.

Katharina Schmalz afsøger med sin kollektion MAT BLUR grænserne imellem den virtuelle og reelle verden.

Og Kristine Blad fortolker hjernes opfattelse i af uendelighed i Defined 8.

- Maries projekt er konceptuelt meget stærkt, Katrharinas kollektion er yderst interessant i forhold til den nye teknologi i modeindustrien og Kristine udviser en særlig sans for det feminine design, siger Designskolen Koldings fagleder på mode, Nadine Mollenkamp, der håber, at et af de tre bud, vil falde i dommerkomiteens smag.