Danmarks Cykle Union

UCI-sejr til Carl Ras CX Team-Sydkysten Cycling-team

Nyhed   •   Okt 09, 2016 09:50 CEST

Der blev lørdag kørt kørt UCI-cyklecrossløb omkring Kronborg. I herrernes eliteklasse vandt Morten Vogt Laustsen fra det debuterende Carl Ras CX Team-Sydkysten Cycling-team, foran Kenneth Hansen og polakken Karol Michalski. En femmandsgruppe med ovennævnte tre samt tjekken Emil Hekele og islændingen Ingvar Omarsson lagde sig hurtigt i front i løbet, hvorefter Laustsen, Hansen og Michalski trak fra. 

På tredjesidste omgang rykkede Laustsen fri og vandt i tiden 1:01:35, bare 10 sekunder foran Hansen og yderligere 41 sekunder foran Michalski.  Se alle resultater via linket

Se reportage fra dagen her.

Svensk Dame-sejr
I damernes eliteklasse blev det til en svensk sejr. Åsa Erlandsson (Varbergs mtb-team haibike) kørte sig til sejren i lørdagens løb fra front af løbet. Rikke Lønne, Stephanie Paul og den danske mester Caroline Bohé gav dog ikke så let op, og holdt Åsa i kort snor. Der var dog ingen tvivl om at Åsa var den stærkeste på dagen, ligesom Rikke havde styr på sin andenplads.  Tredjepladsen tilfaldt Caroline Bohè i et spurtopgør med tyske Stephanie Paul.

I Juniorklassen var det ren opvisning af en sprudlende Anders Lilliendal (Cykling Odense), som på intet tidspunkt i løbet var truet. Kun uheld kunne forhindre Anders i at tage sejren hjem, hvilket da også lykkedes med en margin på 43 sekunder til en tysk duo bestående af Luca Bockelmann og David Westhoff-Wittwer, Stevens Racing Team.

Søndag køres der igen UCI-løb i Kronborg. Se hele programmet her.