Skyscanner

Væk fra vinterkulden: Her er fem hotte vinterdestinationer

Nyhed   •   Okt 25, 2010 16:02 CEST

Træt af regn og kulde? Tag med til fem rejsemål, hvor du kan undslippe vinterens kolde favntag


Der er ingen grund til at krybe dybere ned under dynen for at undgå vinterkulden: Her er fem steder, hvor der er dejligt varmt – også om vinteren!

Bangkok
De fleste besøger Thailand om sommeren, men i perioden fra november til februar er luften friskere og temperaturerne mere tålelige. Dette perfekte vintergemmested flyder over med shoppingmuligheder, unikke oplevelser på floden i restaurantbåde og på det fortryllende Flydende Marked, samt kulturelle tilbud med massevis af museer og nogle af verdens mest spændende templer og paladser, som alt sammen kan nydes i noget, der minder om de bedste danske sommertemperaturer. Et fly Bangkok er den perfekte kur mod en snigende vinterdepression!


Singapore
Singapore, hovedstaden i mikrostaten af samme navn, ligger lige syd for den malaysiske halvø tæt på ækvator og har derfor varmt vejr året rundt. Den går for at være verdens reneste by, men den er langt fra kedelig: Oplev den traditionelle kultur i China Town eller det indiske område, eller shop amok på topmoderne Orchard Road. Tæt på Singapore kan man også finde fine strande, ægte landsbycharme og fugleparken Jurong med et 30 meter højt vandfald og alt fra flamingoer til pelikaner. Tager man fly til Singapore er der garanti for et rigtigt vintereventyr i den lune afdeling.

Hurghada
Går man og længes efter sol og sand i de mørke vintermåneder, er Hurghada på Egyptens østkyst svaret. Dette er det perfekte sted at dase på stranden ved det krystalklare vand, dykke, dyrke forskellige former for surfing, tage på ørkensafari, eller kaste sig ud i det pulserende natteliv. Med fly til Hurghada finder man et fremragende vintertilflugtssted, uanset om man er ude efter fest og farver eller en god familieferie.

Dubai
Det skattefrie Dubai er kendt for at være et shoppingparadis, men byen byder også på gode strande og traditionel arabisk kultur – og så kan man opleve en så sjælden kombination som varmt vintervejr og skiferie i det topmoderne indendørs skicenter, Dubai Ski. Snup et fly til Dubai og besøg de mange museer, verdens største indkøbscenter og de små arabiske markeder, eller oplev kamelvæddeløb og en nat i et beduintelt.


Japan
Japan strækker sig fra det Okhotske Hav i nord til det Østkinesiske Hav i syd og har derfor et meget varieret klima. Mens vinteren kan være temmeligt streng på den nordlige ø, Hokkaido, er der dejligt varmt på den subtropiske Kyushu i syd. Her ligger Nagasaki, som er mest kendt for atombomben under Anden Verdenskrig, men som også er hjemsted for et rigt kulturliv, hollandske kolonihuse, templer og meget andet. Uden for Nagasaki finder man både gode badestrande, varme kilder og den fantastisk smukke vulkan, Aso. Skal det være rigtigt varmt, kan man i stedet tage til tropeøen Okinawa i syd. Et fly til Japan er din billet til en magisk vinterferie.

Om Skyscanner:
Skyscanner er en søgeside, som sammenligner flyrejser.  Det betyder simpelthen, at vi søger hos hundredvis af flyselskaber og rejsebureauer for at finde de bedste priser til dig – over hele verden. Brug vores søgeredskaber til at finde de billigste dage at flyve på og de billigste destinationer at flyve til.

Pressekontakt:
Kristin Andersson
Scandinavian Country Manager
+44 (0)131 252 5353
www.skyscanner.dk

Kristin@skyscanner.se