4x48 TaxiNord

Hatten af for vogn 1003

Nyhed   •   Feb 26, 2016 12:16 CET

Af Rasmus Krochin Sørensen


Arne har i 30 år kørt med børn i specieltilbud for Gentofte Kommune, og for det arbejde er han hædret med fællesskabsprisen 2015. Arne har ikke kun fragtet børn fra a til b, men, som komiteen skriver som begrundelse for tildeling af prisen, gør Arne meget mere end jobfunktionen kræver: "Arne giver omsorg og udfordrer børnene, der ellers kan have det svært i sociale sammenhænge. Han har skabt et helle i bilerne, hvor børnene kan være sig selv og har skabt et lille bitte og uvurderlig fællesskab, der får en del af Danmark til at hænge sammen. Usynlig for os andre, men livgivende for de få." Arne lagde vejen forbi Virum, og her var der var anerkendelse og blomster fra bestyrelsesformanden og direktøren til prismodtageren. Men Arne fik også tid til at mødes med 4x48 INSIGHT til en snak om selvmotivering, servicen i 4x48, fortiden, fremtiden og selvfølgelig om den efterhånden meget omtalte og berømte hat.

Prisvinder: "Lige omkring prisoverrækkelsen, har jeg nok prøvet, hvad det vil sige at være en slags celebrity - det var faktisk ret sjovt", siger Arne, og han tilføjer: "Jeg er også glad for, at det er ved at være hverdag igen, og at postyret efterhånden har lagt sig lidt. " I dagene lige efter offentliggørelsen af prisvinderne var der nemlig rift om Arne. Den samlede danske "verdenspresse" kimede ham ned for at få et interview. "Jeg ved ikke, hvad jeg kan" udtalte han til Metroexpres og fortsatte: "Jeg nyder bare at gøre en forskel, og jeg holder meget af ungerne." Men historier om hverdagens ydmyge helte er i disse år godt stof i pressen, og flere af artiklerne om prisvinderen gik da også viralt på de sociale medier.

Arne startede som taxichauffør i midten af 80’erne i NordTaxi og blev senere vognmand samme sted. Den første var en Opel Rekord, der kørte på autogas. Han opdagede hurtigt, at det at køre med børn passede godt til hans kørselsmønster og temperament, og at det gav stor arbejdsglæde at køre de samme børn i skole om morgenen og hente dem igen om eftermiddagen. Dertil den nære kontakt til forældre og skole. Det blev mere end et job – det blev en hobby, det blev en livsstil. Selvmotivering er et af tidens store buzzword i moderne ledelse, og der skrives bøger og holdes konferencer i hvordan medarbejderen kan blive bedre til at motivere sig selv, men for Arne har manglende motivation ikke været et problem. "Når man kan lide det man laver, bliver ens arbejde nærmest også ens hobby." Sure taxichauffører har Arne kun et at sige til: "Find et andet job, for du er åbenlyst havnet i den forkerte branche."

"Smil dog til Fru Clausen"

"Når jeg kører med en ældre dame, og hun ved turens start undskylder med, at turen ikke er længere, bliver jeg ærligt talt lidt trist til mode. For så ved jeg, at hun tidligere er blevet skældt ud af en taxichauffør", siger Arne og undrer sig over, at nogle kan vælge et job som taxichauffør og ikke engang har overskud til at give Fru Clausen, eller en af de mange andre tusinde ældre kunder, et enkelt smil: "Vi kører med samme takster som de andre selskaber, så der er tre måder vi kan skille os ud på: Service, bilen og beklædningen – Så smil  dog lidt til Fru Clausen - og alle de andre".

Nu skal børnene køre i bus

På en nær en kort periode i 2009, hvor kørselsopgave var overtaget af Taxa 4x35, har Arne kørt børn til og fra Søgårdsskolen. Dengang, i 2009, er det ikke uden overdrivelse at sige, at der rejste sig en regulær proteststorm mod de ansvarlige for skolekørslen i kommunen, og kontrakten med 4x35, der ellers var underskrevet og juridisk bindende blev opsagt. Arne og hans kollegaer i skolegruppen Gentofte blev mødt med bannere og flag, da de vendte tilbage. I dag udføres kørslen af busser, som led i en kommunal sparerunde, og uselvisk som Arne er, håber han, for børnenes skyld, at den nye ordning kommer til at fungere godt. Selvom Arne ikke kører for Søgårdsskolen mere, udfører han stadig kørsel med andre skolebørn. Men han lægger ikke skjul på, at kommunes beslutning har været svær at komme sig over. "Jeg er 71 år nu, men fortsætter nok til jeg er 75 år " siger Arne, og han ser frem til at nyde sit otium med sin kone i Thailand.

Hatten på hylden?

Hatten er en del af Arnes image, og der er faktisk ikke en men to hatte. En sort hat som Arne ynder at gå med om vinteren og en lys hat til sommerbrug. "Det er ikke en stråhat fra Dyrehavsbakken" griner Arne," der er tale om kvalitets herrehat i palmefibre" og om baggrunden for hatten forklarer han: "Da jeg var barn, gik de fleste af mine voksne mandlige familiemedlemmer med hat. Det var i forbindelse med indmeldelsen i en øl-klub som voksen, hvor man gik med hat, at jeg fandt jeg ud af, at hatten faktisk klædte mig. Siden har jeg båret hat ved de fleste lejligheder, og jeg håber, at beklædningsudvalget vil lempe lidt på reglerne således, at kvalitetshatte accepteres.", men medgiver, at det kan være lidt af en opgave præcis at definere en sådan regel. Selvom beklædnings-kontroludvalget nok vil insistere på, at hatten lægges på hylden, tager 4x48 TaxiNord under alle omstændigheder hatten af for Arne og for den store indsats, han har lagt i sit arbejde og den megen goodwill, som fællesskabsprisen har givet til 4x48 og hele branchen.