DLG

Vitfoss tildelt innovationspris

Nyhed   •   Okt 15, 2012 12:13 CEST

Vitfoss har fået tildelt innovationsprisen Sommet d'Or. Den uddeles årligt på den franske landbrugsmesse Sommet de l'élevage i Clearmont-Ferrand, hvor der har været 1.250 udstillere og over 80.000 besøgende.

Det er produktet X-Zelit, der henter prisen. X-Zelit er et produkt, der sikrer, at koen kommer vellykket over kælvningen og får en god start på  mælkegivningsperioden. Dermed reduceres en række reproduktive lidelser som mælkefeber, børbetændelse og tilbageholdt efterbyrd, og der opnås en højere mælkeydelse. Virkemåden er unik og patenteret, og det er Vitfoss, der har patentrettighederne på produktet.

I Frankrig er det datterselskabet Calcialiment, der står for salget af X-Zelit og det øvrige produktsortiment. I Danmark og på andre eksportmarkeder er salget af X-Zelit stærkt stigende, og Vitfoss håber, at innovationsprisen i Frankrig kan være med til at sætte yderligere fokus på koens velbefindende ved kælvning og den efterfølgende periode.