Skip to main content

Fra antikkens bæster til Scherfigs dyreunivers

Pressemeddelelse   •   Mar 06, 2020 14:38 CET

Foredrag på museet tirsdag 17. marts kl. 17: Dyrenes kunsthistorie

​I anledning af museets aktuelle særudstilling dykker Nivaagaards Malerisamling ned i egen kunstsamling for at se nærmere på, hvordan dyrene er blevet skildret op gennem historien frem til Scherfigs dyremotiver. 

Kunsthistoriker Amalie Grubb Martinussen besøger museet tirsdag 17. marts for at gå på opdagelse i dyremotivets mange udformninger og betydninger gennem den europæiske kunsthistorie. Med perspektiveringer til både særudstillingen 'Hans Scherfig. Myter og drømme' og museets dyrebilleder undersøges de skiftende forestillinger om dyr og deres relation til mennesket.

Scherfigs sælsomme dyreunivers lægger sig i forlængelse af en lang kunsthistorisk tradition for at skildre dyr; fra antikkens mytologiske bæster og middelalderens bibelske dyreornamentik til nuttede portrætter af menneskets pelsede venner. 

Pris 100 kr. (halv pris for årskortholdere), inklusiv entre til museets udstillinger. Billetbestilling via billetto.dk. 

Cafeen serverer aftenens ret til 125 kr. efter foredraget.

____________________________________________________________________________

Pressefotos kan downloades her.

____________________________________________________________________________

For yderligere information kontakt gerne kommunikationsansvarlig Kirsten Baltzer Kahr på e-mail kbk@nivaagaard.dk eller tlf. 93 88 01 81.


Nivaagaards Malerisamling er et hyggeligt og klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst - fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk guldalder. Museet, som ligger i en smuk gammel rododendronpark, viser årligt to til tre særudstillinger med både klassisk og moderne kunst. I cafeen kan du nyde et lækkert måltid til en smuk udsigt med Øresund i det fjerne, og museumsbutikken sørger selvfølgelig for, at du kan købe et minde med hjem.