Skip to main content

Ændring i NNIT A/S' bestyrelse

Nyhed   •   Dec 02, 2015 10:15 CET

NNIT A/S, en førende leverandør af IT services og konsulentydelser meddeler, at Wilbert A. M. Kieboom er fratrådt som medlem af og næstformand for NNIT A/S' bestyrelse.

"Jeg påskønner Wilbert A. M. Kiebooms bidrag til selskabet, som henføres til hans store ledelseserfaring fra IT branchen, og jeg vil gerne takke ham for hans indsats," siger Jesper Brandgaard, formand for bestyrelsen.

I henhold til NNIT A/S' vedtægter vælges næstformanden af Generalforsamlingen. Næste generalforsamling finder sted i marts 2016.

Spørgsmål vedrørende denne meddelelse rettes til:
Jesper Brandgaard, formand for bestyrelsen i NNIT A/S, tlf. 4442 3295.

Om NNIT
NNIT A/S er en af Danmarks førende leverandører af it-services og rådgivning. NNIT A/S leverer en bred vifte af it-services og -løsninger til sine kunder, primært inden for life sciences-sektoren i Danmark og internationalt samt til kunder inden for kundegrupperne public, enterprise og finance i Danmark. NNIT A/S havde pr. 30. september 2015 mere end 2.500 medarbejdere. For yderligere oplysninger: www.nnit.com.