Skip to main content

Bæredygtig Beton Prisen

Nyhed   •   Feb 05, 2019 16:31 CET

Illustration: Christensen & CO

Norconsult er en del af teamet på det nye betonlaboratorium på DTU, et projekt som nu er nomineret til Bæredygtig Beton Prisen 2019.

Igennem de sidste fire år har innovationskonsortiet Grøn Beton II arbejdet sammen om at udvikle nye cementtyper, der belaster klimaet mindre og har en mindre CO₂-udledning. De nye cement- og betontyper er anvendt i brokonstruktionerne på tre broer i Holeby ved Rødby og en bro ved Holstebro samt i et nyt betonlaboratorium på DTU. Det er de fire byggerier, der nu er nomineret til Bæredygtig Beton Prisen som Grøn Beton II.

Potentialet for at bygge mere bæredygtigt i beton i fremtiden – som de tre broer og laboratoriet – er stort. Erfaringerne fra projektet viser, at erstatter man den cement og beton, vi bruger i dag, med de nye CO₂-reducerede cement- og betontyper, kan vi globalt set spare klimaet for op til 30 procent af den nuværende og fremtidige CO₂ udledning i forbindelse med cement- og betonproduktion.