Nordisk velfærdsvagt holder øje med udsatte ved kriser

Det første, den nye islandske regering gjorde i februar 2009, var at oprette Velfærdsvagten. Den holdt øje med, hvordan den islandske befolkning blev ramt socialt og økonomisk efter kollapset i efteråret 2008. Forskning viser, at Island gik stærkt ud af krisen – uden at udsatte grupper blev ramt. Mottoet var, at "ingen skal holdes udenfor". Modellen er en anledning for hele Norden. Det skriver det videnskabelige tidsskrift Nordisk välfärdsforskning, der udkommer med sit første nummer.

Nordisk välfärdsforskning er et videnskabeligt tidsskrift, som det norske Universitetsforlag udgiver for Nordens velfærdscenter. Tidsskriftet vil udkomme med to temanumre om året. Forskningsbidrag handler om nordiske velfærdsspørgsmål og indeholder originale forskningsbidrag på svensk, norsk, dansk og engelsk. Publicering i tidsskriftet er meriterende, og alle artikler undersøges i en kritisk peer review, det vil sige faglig undersøgelse af forskere uden for redaktionen.

Nordens fem lande Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt de tre selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland udgør en region på godt 26,5 millioner mennesker. Et karaktertræk for hele vores fælles region er, at vi har opbygget omfattende velfærdssamfund. Det vil blive afspejlet i det nye videnskabelige tidsskrift.

Temaet i det første nummer er ulighed i sundhed. En af artiklerne, "All's well in Iceland" handler om, hvordan Island mødte og håndterede en stor krise. Resultatet blev en model, der kan spredes i hele Norden.

Velfærdsmodellen holder i krise

Den islandske erfaring fra den økonomiske krise i 2008 viste tydeligt behovet for, at samfundet mobiliserer og strukturerer information om, hvordan enkeltpersoner og familier blev ramt af en krise, og at der findes en form for "tidlig advarsel", hvis noget er ved at gå skævt. Velfærdsvagten blev en platform, som blandt andet frivillige organisationer, forskere, kommuner, myndigheder og arbejdsmarkedet indgik i. Velfærdsvagtens opgave var at holde øje med de sociale og økonomiske konsekvenser ud fra sociale indikationer, der blev taget frem. Indikatorerne blev målepunkter, og ud fra dem kunne Velfærdsvagten vurdere indsatser og aktiviteter. Velfærdsvagten fremlagde også forslag til nye indsatser for politikere og beslutningstagere og var desuden i konstant dialog med den daværende islandske regering samt parlamentet.

Artiklen "All's well in Iceland" af Geir Gunnlaugsson og Jonina Einarsdottir viser, at selve den samfundsmodel vi lever i her i Norden, velfærdsmodellen, udgør en beskyttelsesfaktor i sig selv. Trods underskud, nedskæringer og krise kunne Island opretholde fundamentale velfærdsfunktioner inden for sundheds- og socialområdet. På den måde kunne samfundets mest udsatte beskyttes.

Arbejdsløsheden steg, og så blev den islandske strategi at forlænge understøttelsen for enkelte personer, samtidig med at de arbejdsløse kunne studere. Det overordnede formål var, at arbejdsløse skulle være aktive, med det formål at undgå negative sundhedskonsekvenser og langtidsledighed. I dag ligger arbejdsløsheden på samme niveau som inden krisen, og Island tiltrækker udenlandsk arbejdskraft inden for den ekspanderende turistindustri.

Forskning viser, at hvis der findes et robust velfærdssystem, allerede inden en krise, og en politik der har forsøger at minimere de negative effekter af en krise, beskytter det en befolkning mod de negative konsekvenser af et økonomisk kollaps. I artiklen sammenlignes med Grækenland – et land der gik ind i en dyb økonomisk krise uden et robust velfærdssystem i baggrunden. Der har befolkningen været mere udsat end på Island, og genopbygningen har heller ikke været lige så tydelig.